Intern fortegnelse over forskningsprojekter med Region Midtjylland som dataansvarlig
Alle offentlige forskningsprojekter og databaser/biobanker til fremtidig forskning med Region Midtjylland som dataansvarlig, hvor der behandles personhenførbare oplysninger, skal anmeldes til den interne fortegnelse over forskningsprojekter via Region Midtjyllands anmeldelsessystem.
Dataansvarlig
Region Midtjylland er dataansvarlig, når forskningsprojektet udføres i regi af Region Midtjylland, og der sker anvendelse af Region Midtjyllands ressourcer (pc’er, servere, printere, ”mandetimer” mv.).
Nye anmeldelser og anmeldelse af ændringer
Anmeldelse af nyt forskningsprojekt eller ny database/biobank til fremtidig forskning
Vejledning til anmeldelse af forskningsprojekt og database/biobank til fremtidig forskning
Nye anmeldelser og anmeldelse af ændringer skal foretages af den projektansvarlige.
Det er kun den projektansvarlige, der kan se anmeldelsen i sagsmappen.
Systemkrav
For at få adgang skal du anvende en regions pc på den fælles it-platform (FIP).
Anmeldelse af ændringer
Ændring inkl. forlængelse af forskningsprojekter anmeldt efter 1. januar 2013, skal anmeldes som en ændring til forskningsprojektet i databasen.
Såfremt forskningsprojektet er anmeldt før 1. januar 2013, skal det genanmeldes i databasen som et nyt forskningsprojekt, såfremt der ikke er anmeldt ændringer efter 1. januar 2013 og forskningprojektet som følge heraf allerede er genanmeldt.
Ændring af projektansvarlig for forskningsprojektet anmeldes via e-mail til: forskningsprojekter@rm.dk
Anmelder bedes oplyse sagsnr. (1-16-02-xx-xx), projekttitel og den nye projektansvarliges regionsID, samt kontaktoplysninger (ansættelsessted, adresse, e-mail og telefonnr.).
Sagsbehandlingstiden kan variere fra 0 - 6 uger (Sagsbehandlingstiden kan være længere i øjeblikket pga. store sagsmængder)
Når Regionssekretariatet har modtaget en anmeldelse, bliver der fremsendt en automatisk genereret kvittering for modtagelsen. Efter endt sagsbehandling vil forsker modtage svar vedr. forskningsprojektets registering på den interne fortegnelse.
Database/biobank til fremtidig forskning
Personhenførbare oplysninger kan opbevares med henblik på fremtidige, endnu ikke konkretiserede forskningsformål i en database/biobank til fremtidig forskning.
Databaser/biobanker der etableres med henblik på fremtidig forskning skal anmeldes særskilt.
Hvis overskydende materiale fra et anmeldt og godkendt forskningsprojekt ønskes opbevaret i en database/biobank til fremtidig forskning efter forskningsprojekts afslutning, skal der søges om tilladelse til videregivelse/viderebehandling fra forskningsprojektet til databasen/biobanken til fremtidig forskning.
For yderligere oplysninger, se vejledning til anmeldelse af offentligt videnskabeligt forskningsprojekt.