Initiativmidler til udvikling af kvaliteten af yngre lægers videreuddannelse i Region Midtjylland.

Region Midtjylland ønsker aktivt at understøtte den forsatte kvalitetsudvikling af yngre lægers videreuddannelse. Regionen afsætter derfor initiativmidler med en årlig finansiering på 1 mio. kr. Pengene er øremærket initiativer, forskning og projekter indenfor området mhp. at udvikle kvaliteten indenfor lægers videreuddannelse.

Initiativmidlerne er blevet uddelt siden 2012, med en årlig finansiering på ca. 1 mio. kroner.

Initiativmidlerne skal understøtte lokalt forankrede projekter, der samtidig genererer viden, metoder eller produkter med potentiale for bred anvendelse. Det vægtes derfor positivt, at projekter designes med henblik på udbredelse, herunder at interventioner beskrives reproducerbart, at implementeringsforudsætninger tydeliggøres, samt at konkrete strategier for formidling og adoption i andre kontekster indgår.

Initiativmidlernes fokusområder

  • at fremme initiativer på afdelinger og hospitaler der kan bidrage til den fortsatte kvalitetsudvikling indenfor lægelig videreuddannelse
  • at give mulighed for at opnå økonomisk støtte til kvalitetsudviklende og uddannelsesrelaterede forskningsprojekter
  • at bidrage til øget fokus på rammerne for og indholdet i uddannelsesmiljøet for yngre læger i Region Midtjylland.

Tildeling af initiativmidler sker efter ansøgning.

Ansøgning

Der er åbent for ansøgninger til Initiativmidlerne i perioden fra den 10. marts til den 31. maj 2026 kl. 12.00. Afgørelsen om fordelingen af Initiativmidler ventes at ligge klare i slutningen af juni 2026.

Ansøgning sendes pr mail til vus@stab.rm.dk. I emnefeltet anføres ”Ansøgning initiativmidler” og en kort titel.

Initiativmidler uddelt 2025

Her kan du se, hvilke projekter, der fik tildelt initiativmidler i 2025:

Oversigt over tildeling af initiativmidler 2025 (pdf).

Links og dokumenter