Kort om løsningen

PRO-løsningen tager udgangspunkt i Sundhedsdatastyrelsens nationale PRO-pakke for knæ- og hofteartrose.

Patienterne svarer på et digitalt spørgeskema om deres symptomer og funktionsniveau. Svarene hjælper afdelingen med at identificere patienter, der har behov for opfølgning, mens patienter, der kommer sig som forventet, kan undgå unødvendige kontroller.
På den måde anvendes ressourcerne dér, hvor behovet er størst - til gavn for både patienter og personale.

Samtidig kan patientens svar understøtte samtalen mellem patient og kliniker og sikre, at fokus er på de områder, patienten selv oplever som væsentlige.

Formål

Formålet med PRO-løsningen er at:

  • styrke patientinddragelsen gennem systematisk brug af PRO-data.
  • understøtte en målrettet og effektiv opfølgning hos patienter med knæartrose.
  • understøtte dialogen mellem patient og kliniker.
  • integrere den nationale PRO-pakke i det kliniske arbejde.
  • bidrage til kvalitetsudvikling og forskning i behandling af knæartrose.

Vil du vide mere?

Kontakt PRO-konsulent

Elina Rasmussen

Tlf. 2495 1670

elins@rm.dk