En åben dialogisk tilgang

Ungementorerne arbejder ud fra en åben dialogisk tilgang, som er netværksorienteret og helhedsorienteret. Netværket er som oftest også påvirket af situationen og kan have behov for sparring til forståelse og håndtering af egen og den ramtes livssituation.

Netværket inddrages altid indirekte i dialogen med den unge. I det omfang den unge ønsker det, inddrages netværket også direkte i samtaler. Det private og professionelle netværk kan bidrage med deres perspektiver og forståelser som en vigtig del af den psykosociale rehabilitering.

Åbne dialogiske netværkssamtaler med den unge og deres (privat og professionelle) netværk

En åben dialogisk netværkssamtale er en ligeværdig dialog faciliteret af ungementorerne, hvor den unges selvvalgte betydningsfulde netværk samles. Det kan for eksempel være familie og venner, men det kan også være klassekammerater, sagsbehandlere, arbejdsgivere eller andre.

Ungementoren faciliterer rummet og skaber en tryg og gennemsigtig ramme uden dagsorden. I stedet skabes der plads til, at der lyttes til hinandens forskellige perspektiver og sammen blive klogere på mulige veje at gå for den unge.

I Åben Dialog – og specifikt gennem netværkssamtalen – inddrages de relevante og mulige personer fra netværket for at få flere stemmer og ører ind i rummet. På den måde bliver mulighederne udvidet og sammen kan der skabes en fælles forståelse, hvor både den unges og netværkets ressourcer kommer i spil.

Læs mere om åbne dialogiske netværkssamtaler

Åbne dialogiske netværkssamtaler med unge

Ungementorerne samler unge (og af og til også deres pårørende), hvor de har mulighed for at dele erfaringer, støtte sig til og spejle sig i hinanden.

Her faciliterer ungementorerne rummet, så alle der ønsker det får ordet, og der bliver skabt rum til refleksion og aktiv lytning.

Ungementorerne reflekterer løbende over, hvad der har gjort indtryk af det, de har hørt og giver deltagerne ordene tilbage.

Ungementorerne tilbyder deres faglige viden, som et perspektiv i samtalen.

Litteratur:

  • Eiterå, A., Hansen, L., Vind, B., Hansen, A., Castella, J. and Sørensen, E., 2014. Åben Dialog – Nøglemarkører og deres kontekst.
  • Hansen, F.T., 2008. At stå i det åbne: Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. Hans Reitzels Forlag.
  • Lindseth, A., 2011. Når vi bliver syge på livets vej – En udfordring for filosofisk praksis. I Filosofisk praksis i sundhedsarbejde, redigert av Knox, Jeanette Bresson Ladegaard og Sørensen, Merete, side 139-167.
  • Seikkula, J., 2008. Åben dialog og netværksarbejde: Laplandsmodellen i psykiatri og socialt arbejde. Hans Reitzel.
  • Seikkula, J. and Arnkil, T.E., 2014. Åben dialog og relationel praksis. Respekt for anderledeshed i øjeblikket. Lindhardt og Ringhof.

Kontakt

Helle Bak Christensen

Ungementor

Tlf. 23 74 41 63

Skriv til Helle

Mette Ryssel Bystrup

Ungementor

Tlf. 23 74 41 43

Skriv til Mette