Det er ikke muligt at få adgang til selv at indhente journaloplysninger ved opslag i en elektronisk patientjournal. Dette kan kun ske, hvis der er personsammenfald mellem projektansvarlig/forsker og den person, der kan videregive oplysningerne. 

Forskningsprojektets registering på den interne fortegnelse over forskningsprojekter i Region Midtjylland giver alene adgang til at behandle oplysninger, herunder at registrere og opbevare disse til det angivne formål.

Det forudsættes, at der er tale om lovligt indsamlede oplysninger, samt at alle øvrige nødvendige tilladelser er indhentet. 
Opmærksomheden skal henledes på de særlige regler for videregivelse af oplysninger fra patientjournaler, hvor der skal indhentes forudgående skriftligt samtykke fra patienterne, godkendelse fra Videnskabsetisk Komité eller Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den faktiske videregivelse af oplysningerne kan herefter ske ved at rette henvendelse til de sundhedspersoner/afdelinger, der har oplysningerne i deres besiddelse.

Læs mere om videregivelse af helbredsoplysninger fra patientjournaler til brug for et konkret forskningsprojekt her.