Kort om løsningen

Løsningen er udviklet på Aarhus Universitetshospital, hvor den også anvendes i dag. De første patienter blev tilmeldt i juni 2020.

Formål

Formålet med at følge denne patientgruppe med patientrapporterede oplysninger er at

  • Understøtte dialogen mellem kliniker og patient
  • Problemfokusere samtalen
  • Følge symptomudviklingen, så en forandring i symptombelastning kan identificeres
  • Kvalificere samtalen med patienter i opfølgningsforløb efter hoved-halskræft

Baggrund

Løsningen til opfølgning efter hoved-halskræft blev udviklet for at imødekomme de nye behov, der opstod som følge af COVID-19 bl.a. en omlægning til telefonkonsultationer.

Med patienternes spørgeskemabesvarelse får klinikerne inden samtalen et indblik i patientens helbredstilstand og mulighed for at følge symptomudviklingen.

Derudover giver patienternes svar mulighed for, at klinikeren kan fokusere samtalen på det, der er vigtigt for patienten.

Patientgruppe

Målgruppen er patienter i opfølgning efter hoved-halskræft.

Skemaet prøves af på alle patienter, og som udgangspunkt er der ingen, der ekskluderes.

Spørgeskema

Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om bl.a. synkeproblemer, mundtørhed og nye symptomer. Spørgsmålene er valgt ud fra, hvad der er væsentligt for klinikken at vide om patienter, der går i opfølgning efter hoved-halskræft.

Der er hentet inspiration til spørgeskemaet i flere validerede spørgeskemaer.

Farvekoder

Farvekoderne bliver brugt til at guide klinikerens opmærksomhed mod områder, der skal fokuseres særligt på i samtalen med patienten.

  • Røde svar kræver opmærksomhed.
  • Gule svar kan kræve opmærksomhed.
  • Grønne svar kræver ikke opmærksomhed.

Patientforløbet i PRO-løsningen

Flowchart der viser patientens vej gennem PRO-løsingen

I PRO-løsningen besvarer patienterne et sygdomsspecifikt spørgeskema hjemmefra. Lægen ser besvarelsen inden samtalen og kan lettere problemfokusere samtalen ved at bringe de problemer, patienten selv har indrapporteret, ind i samtalen.

Vil du vide mere?

Kontakt PRO-konsulent 

Anne Treschow Phillipsen

Tlf. 3034 0874

annphi@rm.dk