Kort om løsningen

I dag anvendes PRO-løsningen på Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup. 

Formål

Formålet med at følge denne patientgruppe med patientrapporterede oplysninger er at:

  • Problemfokusere og kvalificere dialogen mellem kliniker og patient
  • Følge symptomudviklingen, så en forandring i symptombelastning kan identificeres.

Baggrund

Løsningen til opfølgning efter modermærkekræft blev udviklet for at imødekomme de nye behov, der opstod som følge af COVID-19.

Med patienternes spørgeskemabesvarelse får klinikerne inden konsultationen et indblik i patientens helbredstilstand og mulighed for at følge symptomudviklingen.

Patientgruppe

Målgruppen er raske patienter i opfølgning efter modermærkekræft.

Spørgeskema

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål fra følgende instrumenter:

  • EORTC QLQ-C30
  • QLQ-C15-PAL

Derudover indeholder spørgeskemaet ad-hoc spørgsmål, hvor patienten kan angive, hvis han/hun har noget vigtigt at tale med lægen om samt et kommentarfelt. 

Farvekoder

Farvekoderne bliver brugt til at guide klinikerens opmærksomhed mod områder, der skal fokuseres særligt på i samtalen med patienten.

  • Røde svar kræver opmærksomhed.
  • Gule svar kan kræve opmærksomhed.
  • Grønne svar kræver ikke opmærksomhed.

Patientforløbet i PRO-løsningen

Flowchart der viser patientens vej gennem PRO-løsningen

Patienterne besvarer et sygdomsspecifikt spørgeskema hjemmefra 2-3 dage før konsultationen.

Lægen ser besvarelsen inden konsultationen og kan lettere problemfokusere samtalen ved at bringe de problemer, patienten selv har indrapporteret, ind i samtalen.

Vil du vide mere?

Kontakt PRO-konsulent

Anke De Beijer

Tlf. 2036 8102

ankedebe@rm.dk