Kort om løsningen

De første patienter blev tilmeldt løsningen i 2017 på Respirationscenter Vest, Aarhus Universitetshospital, hvor løsningen også anvendes i dag.

Patienter i behandling med non-invasiv ventilationsstøtte (NIV) lider typisk af livslang respiratorisk forstyrrelse. Det kroniske forløb resulterer i en eller flere årlige kontakter til sygehusvæsenet.

Med PRO-løsningen bliver denne kontakt fleksibel og indrettet efter patientens behov.

Formål

Formålet med at følge denne patientgruppe med patientrapporterede oplysninger er, at:

  • skabe behovsstyrede ambulante forløb
  • udnytte ressourcerne bedst muligt, og hvor behovet er størst
  • øge patienternes opmærksomhed på eget helbred
  • fokusere samtalen på patientens oplevede behov

Baggrund

Patienter i behandling med non-invasiv ventilationsstøtte (NIV) lider typisk af livslang respiratorisk forstyrrelse.

Kontakten til hospitalet kan ved hjælp af PRO gøres mere fleksibel for patienten. PRO kan bl.a. anvendes som subjektivt mål for effekten af den respiratoriske støtte, livskvaliteten hos den enkelte og som et middel til at øge brugerens opmærksomhed på symptomer og eventuelle forandringer.

Hensigten er derudover at identificere de velbehandlede patienter og i højere grad anvende ressourcerne på de patienter, der har behov for en tættere monitorering. De velbehandlede patienter kan på denne måde spare tid og transport ved at undgå unødvendige besøg i ambulatoriet.

Patientgruppe

Inklusionskriterier

  • VC > 20-30 % af forventet værdi
  • Moderat (< 7 kPa) elle ingen hyperkapni på NIV-behandling - højere for KOL-patienter, fx 8.5- 9.0 kPa
  • < 12-16 timers NIV-behandling pr døgn
  • Relativ stationær tilstand (fx < 15 % forværring i VC el CO2 pr år)
  • Skønnet tilstrækkelig evne til selvforvaltning
  • CSR-patienter med EF > 50 %

Eksklusionskriterier

  • Patienter der ikke forstår dansk.
  • Patienter der ikke har adgang til internettet.

Spørgeskema

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om følgende emner:

  • gener ved behandling
  • behov for kontakt
  • apparat
  • nattesøvn
  • træthed
  • dagtræthed
  • symptomer og generelt helbred

Spørgeskemaet indeholder validerede spørgsmål ift. træthed (Epworth Sleepiness Scale), trivsel (WHO-5) og generelt helbred (SF-36 items).

Farvekoder

Farvekoderne anvendes til at vurdere, om patienten skal kontaktes.

Sygeplejersken vurderer besvarelserne, der har fået en gul eller rød farvekode. I starten ringer man også patienter op ved en grøn besvarelse.

  • Ved røde besvarelser kontakter sygeplejersken patienten og vurderer, om der er behov for et besøg i ambulatoriet.
  • Ved gule besvarelser vurderer sygeplejersken, om der er behov for at kontakte patienten.
  • Ved en grøn besvarelse har patienten ikke behov for kontakt på nuværende tidspunkt.

I løsningen er der en 'stopklods', således at patienten maksimalt kan lave grønne besvarelser i 3 år. Herefter tvinger systemet den næstkommende besvarelse til at blive gul mhp. at en kliniker vurderer patienten

Patientforløbet i PRO-løsningen

Flowchart der viser patientens vej gennem PRO-løsningen

Inden patienten besvarer spørgeskemaet første gang

  • Læge eller sygeplejerske vurderer, om patienten er egnet til AmbuFlex.
  • Efterfølgende opretter sekretæren patienten i AmbuFlex-systemet.

Patienten besvarer spørgeskemaet

  • Patienter kontaktes via digital post. Patienter, der ikke er tilmeldt digital post, får tilsendt et almindeligt brev.

Efter patienten har besvaret spørgeskemaet

  • Sygeplejersken har adgang til en oversigt over patientbesvarelser.
  • Patienter, der ikke har svaret efter 3 rykkere, bliver ringet op af sygeplejersken.
  • Besvarelserne skal vurderes indenfor 14 dage.

Vil du vide mere?

Kontakt PRO-konsulent

Helle Dahl Harbo

Tlf 4031 3808

hellhb@rm.dk