Regionen har pligt til at give personen besked om, hvordan vi behandler oplysninger om vedkommende samt orientere personen om sine rettigheder. I oplysningspligten skelner man mellem, om oplysningerne er indsamlet ved personen selv eller ved andre.

Er oplysninger indhentet andre steder end direkte ved personen, gælder oplysningspligten ikke, hvis det er umuligt eller kræver en uforholdsmæssig stor indsat at efterleve oplysningspligten særligt i forbindelse med videnskabelige eller historiske forskningsformål.

Eksempelvis hvis en forsker indsamler oplysninger om 50.000 patienter fra en gammel database. Oplysningerne i databasen er 30 år gamle, er ikke blevet opdateret siden indsamlingen og indeholder ikke kontaktoplysninger på patienterne. I denne situation vil det kræve en uforholdsmæssig stor indsats af forskeren at efterleve oplysningspligten til de 50.0000 patienter. Dette skyldes til dels antallet af patienter men også, at oplysningerne er gamle og ikke er opdaterede.

Her kan du kan læse mere om oplysningspligten, og hvordan du lever op til denne.

I særlige tilfælde har personen, som oplysningerne omhandler, ret til at få slettet oplysninger om sig selv, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Retten til sletning gælder ikke, hvis behandlingen af personoplysninger er nødvendig til forskningsformål, og sletningen gør det umuligt, eller i alvorlig grad hindrer forskningen. Dette betyder, at der skal foretages en afvejning om, det er muligt at slette de oplysninger som vedkommende ønsker slettet, så de ikke længere er en del af forskningen.

Hvis det vurderes muligt, at oplysningerne kan slettes, uden det hæmmer forskningen, skal eventuelle samarbejdspartnere, der har modtaget oplysningerne, kontaktes, så disse også kan slette oplysningerne. Dette skal gøres, med mindre det viser sig at være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at kontakte samarbejdspartnerne.

Her kan du læse mere om retten til sletning.

Den, der behandles personoplysninger om, har ret til at afgørelser, der har betydelig påvirkning af vedkommende, ikke kun er baseret på automatisk behandling. Læs mere om den registreredes rettigheder her.

En personoplysning er enhver form for information, der direkte eller indirekte kan henføres til en bestemt person. Det er uden betydning, om det er nødvendigt at kombinere informationen med andre oplysninger for at kunne identificere den enkelte person. Det afgørende er, at oplysningen er personhenførbar – enten alene eller i kombination med andre oplysninger.

• Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, e-mail, civilstand, fødselsdag, sygedage, tjenstlige forhold, arbejdsområde og økonomi, CPR-nr., oplysninger om strafbare forhold, sociale problemer, tilknytning til botilbud mv.
• Følsomme personoplysninger: Oplysninger om helbred, race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs, filosofisk overbevisning fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, seksuelle forhold/orientering samt genetiske data og biometriske data.

En fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller et andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger.

En dataansvarlig er altså den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed mv., der bestemmer, med hvilke formål personoplysningerne må behandles (formålet), og hvordan personoplysningerne må behandles (hjælpemidlerne), herunder af hvem personoplysningerne må behandles.

At der ikke er nogen fysisk person involveret i behandlingen.