Design Thinking

Alle mennesker har en medfødt evne til at designe (Cross, (2011)), og designtænkning kan læres og praktiseres af personer med mange forskellige typer fagligheder og baggrunde. Designtænkning er en tilgang inspireret af designpraksis (Lawson (2005), Cross (2007)), som indebærer en ikke-lineær proces med helhedsorienteret analyse af problemet samt udforskning af mange forskellige mulige løsninger før udvikling og implementering af en endelig løsning. En proces som kræver, at den udøvende designtænker formår bevidst at skifte mellem divergent tænkning og konvergent tænkning. Indsigt i og nysgerrighed på menneskers behov, adfærd og kontekst er afgørende for at kunne kvalificere både problemforståelse og udvikling af nye meningsfulde og værdiskabende løsninger.

Et centralt element i designtænkning er, at benytte visuelle og taktile repræsentationer (f.eks. skitser, prototyper, diagrammer, modeller, etc.) for at kommunikere, vurdere og kvalificere viden og idéer, idet tale og tekst ikke i sig selv er nok til at understøtte dialog og udvikling i denne type proces. (Se evt. Brandt (2007) og Carlile (1997))

Designtænkning egner sig især som en tilgang til at løse komplekse problemer, ”wicked problems” (Rittel (1973), Buchanan (1992)), dvs. åbne problemstillinger, som er vanskelige at afgrænse, og som ofte afføder nye problemer i forsøget på at løse dem. I den type problemløsning er det nødvendigt at kunne inddrage viden fra mange fagområder for at anskueliggøre problemet fra mange forskellige vinkler og samarbejde om at udvikle innovative løsninger.

Designtænkning blev bragt ind i en kommerciel kontekst i starten af 00’erne da konsulentvirksomheden IDEO skabte fokus på at anvende designtænkning som en strategi til at skabe innovative produkter og services baseret på indsigt i menneskelig adfærd, teknologi og forretningsmuligheder.

Principper for design tænkning:

• Kvalificer problemforståelse ved at undersøge problemet fra mange perspektiver, og om det egentlig er det rigtige problem, der fokuseres på. Problemet skal sandsynligvis redefineres flere gange i løbet af processen.
• Kvalificer idéer til løsninger kontinuerligt med potentielle brugere, kunder og andre relevante interessenter for at vurdere idéernes potentiale
• Arbejd visuelt og taktilt med repræsentationer af viden og idéer
• Byg prototyper til at kommunikere og teste idéer til løsninger med relevante aktører
• Vær nysgerrig og inddrag ekstern feedback og nye indsigter, der kan ændre dine idéer

Du kan finde mere inspiration i denne artikel: https://hbr.org/2018/09/why-design-thinking-works

*********************************************************

Brandt, E (2007). How tangible mock-ups support design collaboration. Technology & Policy, 20(3), 179-192.
Carlile, P. (1997). A pragmatic view of knowledge and boundaries: Boundary objects in new product development. Organization science, 13(4), 442-455.
Cross, N. (2007). Designerly Ways of Knowing. Birkhauser, Basel.
Cross, N. (2011). Design thinking: Understanding how designers think and work. Berg.
Lawson, B. (2005). How designers think – the design process demystified. Architectural Press.

Dyk dybt ned i borgerens/patientens/brugernes hverdag.

Det vigtigste fokus for denne fase er, at sætte sig ind i konteksten for eksisterende eller potentielle brugere relateret til den løsning/ide du arbejder med. Det handler om at skabe empati og forståelse ved at være nysgerrig efter, hvad der optager brugerne, hvad der giver mening for dem, og hvilke interesser og værdier, de har. Det kan være være vanskeligt at afdække brugernes adfærd, da den type viden ofte er tavs for brugerne og dermed svær at gøre eksplicit. Vigtige aktiviteter er derfor observationer og interviews med brugere, hvor man “dykker” ned i brugernes hverdag med et åbent sind. Det skal helst foregå i brugerens eget miljø, da de fysiske omgivelser er med til at give et meget dybere forståelse af brugerne, og de emner som ikke kan forklares med ord.

I Define-fasen skal du kvalificere din problemforståelse ved at skabe mening ud af den viden, som du fik fra empathise fasen fik fra forrige fase. Hvad er problemet egentlig og er det det rigtige problem, der fokuseres på. Til dette analysearbejde kan man bruge data og indsigter fra empathise fasen – hæng det gerne op visuelt på en stor væg. Det kan virke som en mindre detalje, men det kan give andre indsigter end tale og tekst.

Fasen indebærer flere iterationer, hvor du må genbesøge problemet flere gange i takt med at du får mere og mere viden om konteksten for problemet og om potentielle retninger for løsninger. Du kan f.eks. bede om feedback undervejs fra faglige eksperter, borgere/kolleger/patienter eller andre relevante aktører.

I denne fase anvendes divergent tækning til at udvikle ideer til mange potentielle løsninger.

Du har sandsynligvis en favorit-idé, men det er vigtigt, at du også udforsker flere forskellige typer idéer – også de mindre oplagte idéer – for at skubbe til forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre. Alle idéer (også de dårlige eller fjollede idéer) indeholder et interessant aspekt, og der vil blive rig mulighed for at kritisere og analysere idéerne senere i processen.

Processen fungerer bedst ved, at skifte mellem divergent tænkning f.eks. ved brainstorms og konvergent tænkning, hvor idéerne sorteres, f.eks. ved kategorisering af idéerne. Rammevilkårene skal også være på plads i forhold til krav og kriterier for løsningen og naturligvis en klar formulering af udfordringen, som du udarbejdede i Define-fasen.

Brug et par timer på ideation, og tag så en pause inden du gentager processen igen. Det er sandsynligvis i pauserne, når man ikke fokuserer på at idéudvikle, at de bedste idéer dukker op.

I designtænkning prototype-udvikler man ikke kun produkter men også f.eks. services, oplevelser og processer. En prototype skal i denne sammenhæng forstås som en fysisk repræsentation af en idé, som kan kommunikere udvalgte aspekter af idéen til relevante aktører med henblik på at få feedback. Man kan arbejde med lavpraktiske og billige prototyper fra de helt spæde stadier i innovationsprocessen, og først når man nærmer sig en mere færdig løsning, kan man bruge flere ressourcer på prototyper.

Der er mange fordele ved at udvikle prototyper:

• Prototyping giver mulighed for at udvikle og teste idéer på en håndgribelig måde
• Prototyping gør det lettere at udfolde og teste sine idéer i de tidlige faser og på den måde spare ressourcer ved at teste idéer løbende inden implementering
• Prototyping indebærer en iterativ tilgang til idéudvikling, hvor de studerende løbende udvikler og ændrer deres idéer i takt med afprøvningen af prototyper. Prototyper kan på den måde afdække aspekter ved idéer, som man ikke kan tænke sig frem til, eller hvor sproget ikke rækker.
• Metoden er meget anvendelig i forhold til kommunikation og samarbejde internt og eksternt med relevante aktører, idet den fysiske repræsentation af idéen muliggør en fælles forståelsesramme for, hvad idéen egentlig går ud på.

I denne fase har du brug for materiale til at bygge din prototyper, og brug gerne materiale fra de forrige faser som inspiration. Det er vigtigt, at du har en specifik hypotese eller spørgsmål, som du vil have svar på med din prototype og en målgruppe i udformningen af prototypen.

Prototypeprocesser er i sagens natur iterative, så afsæt tid til flere testforløb samt opfølgning på dem i processen.

Prototyper bør testes – gerne mange gange – i løbet af innovationsprocessen og derefter revideres, og dette skal indtænkes i din planlægning. Desuden er det en god ide at udvikle og teste flere forskellige prototyper, som sideløbende kan sammenlignes med hinanden i løbet af testperioden for at fastholde et divergent perspektiv på mulige løsninger.

Det er krævende at udføre et godt testforløb. Du skal kunne:

• holde et åbent sind og ikke forsøge at påvirke testpersonerne i en bestemt retning
• være bevidste om din tilgang til interaktion med brugerne - find en balance mellem instruktion og observation og evt. inddragelse af brugerne som medudviklere
• iscenesætte tests, så de skaber indlevelse i prototypen men også giver realistisk og ærlig feedback fra brugerne
• inkorporere indsigter fra tests efterfølgende i nye idéer til løsninger
• håndtere iterationer imellem de forskellige faser og evt. frustrationer forbundet hermed. Måske finder du ud af du må redefinere din problemformulering.

Hvornår slutter testfasen? Du skal vurdere, hvorvidt du kan begynde at træffe beslutninger om at konvergere imod en færdig løsning baseret på feedback fra tests, og hvordan prototypen lever op til din problemformulering og kriterier for løsningen.

Dette kaldes også refleksions-fasen.