Ændringer i uddannelsesforløb

Når der sker ændringer i dit hoveduddannelsesforløb som f.eks. barsel, orlov eller sygdom, skal der udarbejdes en erstatningsansættelse.

Se hvordan du får udarbejdet en erstatningsansættelse.

Erstatningsansættelser skal godkendes


Uddannelsessøgende læger har behov for en erstatningsansættelse efter orlov eller anden type af afvigelser fra et uddannelsesforløb. Ansættelsen skal godkendes til uddannelse i det pågældende uddannelseselement. Videreuddannelsessekretariatet sørger for godkendelsen af en erstatningsansættelsen. Uddannelsessøgende læger kan kontakte sekretariatet for at sikre sig at den påtænkte erstatningsansættelse lever op til kravene i uddannelsesbestemmelserne.

Erstatningsansættelser aftales som udgangspunkt mellem den uddannelsessøgende læge og de involverede afdelinger. Sekretariatets rolle er at sikre at uddannelsesbestemmelserne overholdes, så den uddannelsessøgende læge kan søge speciallægeanerkendelse på baggrund af det samlede uddannelsesforløb.

Den uddannelsessøgende læges opgave:

  • Find ud af, hvornår din orlov slutter. Ved graviditets- og barselsorlov planlægges tilbagevenden efter fødslen har fundet sted, idet fødselsdatoen bruges til at beregne orlovens længde.
  • Udfyld ansøgningsskema vedr. ad hoc klassifikation/godkendese fra den regionale hjemmeside. Udfyld et skema for hver afdeling, der indgår i forløbet og send det til afdelingerne med henblik på godkendelse. Dette er ikke nødvendigt ved en erstatningsansættelse som følge af barsel.
  • Send ad hoc skemaerne til Videreuddannelsessekretariatet sammen med accepter til ændringerne fra de berørte afdelinger.


Videreuddannelsessekretariatets opgave:

  • Videreuddannelsessekretariatet modtager ad hoc ansøgningsskema og vurderer, om forløbet lever op til uddannelsesbestemmelserne
  • Videreuddannelsessekretariatet sender brev med en korrigeret uddannelsesaftale til den uddannelsessøgende læge, de involverede afdelinger, Løn- og Personaleafdelingerne på de involverede sygehuse og kopi til Sundhedsstyrelsens til lægens personsag. Stillingerne i forløbet er med Videreuddannelsessekretariatets brev godkendt til uddannelse i de beskrevne elementer.

For yderligere informationer omkring erstatningsansættelser kan videreuddannelsen.nord.dk med fordel anvendes.