Udenlandske sygeplejersker uddannet udenfor EU, EØS og Norden
Sygeplejersker med en udenlandsk uddannelse skal autoriseres efter reglerne om dansk autorisation for at kunne arbejde som sygeplejerske i det danske sundhedsvæsen. Udenlandske sygeplejersker som er uddannet uden for EU, EØS og Norden, skal således inden en evalueringsansættelse eller ordinær ansættelse have vurderet og godkendt sin udenlandske uddannelse.
Udenlandsk uddannede sygeplejerske, som er uddannet uden for Danmark, Norden, EU, Liechtenstein eller Schweiz, eller er statsborger i et andet land, end de nævnte skal igennem to trin for at søge om dansk autorisation som sygeplejerske.
- Godkendelse af uddannelse ved Styrelsen for Patientsikkerhed
- Gennemførelse af evalueringsansættelse af 6 måneders varighed
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som foretager vurderingen af, om den udenlandske uddannelse kan sidestilles med den danske sygeplejerskeuddannelse. Styrelsen for Patientsikkerhed er den eneste myndighed, der kan godkende og tildele en autorisation.
Der sker hele tiden ændringer på autorisationsområdet – hvorfor det er vigtigt at holde sig orienteret ved Styrelsen for patientsikkerhed.
Det er muligt at søge om en evalueringsansættelse i Region Midtjylland via den regionale kandidatbank.
Bemærk at det er en kandidatbank, hvor den enkelte ansøger selv skal oprette en ansøgning, og at der ikke kan gives nogen garanti for, at ansøgeren bliver tilbudt en evalueringsansættelse.
OBS: Det er vigtigt, at du som sygeplejerske kan tale og forstå dansk. Kontakt egen bopælskommune ved behov for supplerende danskundervisning. Læs mere om mulighed for danskundervisning her.
Relevante hjemmesider
- https://stps.dk/sundhedsfaglig/autorisation/soeg-autorisation/sygeplejerske/sygeplejerske-uddannet-uden-for-norden-eu-og-eoes/godkendelse-af-uddannelse
- https://stps.dk/sundhedsfaglig/autorisation/soeg-autorisation/sygeplejerske/sygeplejerske-uddannet-uden-for-norden-eu-og-eoes/evalueringsansaettelse
- https://nyidanmark.dk/da/Applying/Work/Authorisation