Lad patienten tage kontakt ved behov

PRO-guidet kontakt giver patienten fleksibel opfølgning uden faste konsultationer på hospitalet.

Med faste intervaller besvarer patienten et digitalt spørgeskema om helbred og symptomer.
På baggrund af svarene får patienten automatisk en anbefaling i sin digitale postkasse om, hvorvidt der er behov for at ringe til afdelingen.

Afdelingen ser ikke patientens svar, medmindre patienten selv ringer.

På minesvar.rm.dk kan patienten se, hvilke svar der har udløst beskeden. Det giver patienten mulighed for selv at vurdere, om der er behov for at kontakte afdelingen.

Spørgeskemaerne giver samtidig patienterne mulighed for løbende at forholde sig til deres sygdom og bevare en tilknytning til hospitalet – uden faste kontrolbesøg.

Læs, hvordan de bruger løsningen på Søvnklinikken, Regionshospitalet Viborg. 

Sådan virker det

Få et ultrakort indblik i, hvordan det fungerer, når patienten selv vurderer, om der er behov for kontakt med hospitalet.

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.