Nyt studie: Manglende svar er også et svar

04.05.2026

Studiet, der er foretaget af forskere fra AmbuFlex, har undersøgt sammenhængen mellem et-års overlevelse blandt ældre kræftpatienter og, hvorvidt de har besvaret et geriatrisk screeningsspørgeskema.

Resultatet viser, at patienter, der ikke besvarer spørgeskemaet, har lavere overlevelse ét år efter henvisningen sammenlignet med patienter, der svarer. 

Siden 2020 er patienter over 60 år på Kræftafdelingen i Gødstrup blevet tilbudt at svare på et digitalt spørgeskema inden deres første konsultation. Spørgeskemaet bruges til at vurdere patienternes skrøbelighed og give klinikerne bedre muligheder for at tilpasse behandlingen og den øvrige indsats til den enkelte patient. 

Men ikke alle patienter svarer. 

Studiet omfatter 702 patienter over 60 år. Heraf svarede 71,9 % på spørgeskemaet, mens 28,1 % ikke gjorde. Og der er en tydelig forskel i étårs-overlevelsen: 

• 58,0 % af patienterne, der svarede, var i live efter ét år. 

• 49,2 % af patienterne, der ikke svarede, var i live efter ét år. 

Forskellen består, selv når der tages højde for alder, kræfttype og samlivsstatus.  

På niveau med de mest skrøbelige patienter

Et centralt fund er, at patienter, der ikke svarer, har en overlevelse, der ligger på niveau med de patienter, som vurderes til at være i høj risiko for skrøbelighed: 

• Lav risiko for skrøbelighed: 71,5 % étårs-overlevelse  

• Høj risiko for skrøbelighed: 50,9 % étårs-overlevelse 

• Patienter, der ikke svarer: 49,2 % étårs-overlevelse 

Det tyder på, at manglende svar kan være et tegn på øget skrøbelighed. 

Studiet viser også, at overlevelsessandsynligheden blandt patienter, der ikke svarer, falder markant allerede i løbet af de første 100 dage efter henvisning. Herefter forløber overlevelseskurverne mere parallelt. 

Det peger på, at der kan være et tidligt og kritisk vindue, hvor disse patienter har særligt behov for opmærksomhed og støtte. 

Studiet kan ikke give et entydigt svar, men tidligere forskning peger på flere mulige forklaringer.  

Manglende besvarelse kan bl.a.  hænge sammen med sygdomsprogression, helbredsproblemer og manglende energi.  Andre studier har desuden vist, at patienter, der ikke svarer, oftere har funktionsnedsættelser, nedsat mobilitet og kognitiv svækkelse. 

Derudover kan mere praktiske forhold også have betydning – fx tekniske problemer, skepsis over for spørgeskemaet eller bekymringer om datasikkerhed. 

Det betyder, at manglende besvarelse både kan være forbundet med øget skrøbelighed og med andre forhold, der ikke nødvendigvis er direkte relateret til patientens helbred. 

Resultaterne peger på, at manglende svar ikke bør ignoreres. Tværtimod kan det være et tegn på, at patienten har brug for ekstra opmærksomhed tidligt i forløbet. 

En mulig forklaring er, at patienter, der ikke svarer, er mere skrøbelige. En anden mulig forklaring er, at klinikerne mangler vigtige oplysninger om patientens funktionsevne og sårbarhed, når spørgeskemaet ikke er besvaret. 

Forskerne peger derfor på, at et næste skridt kan være at tilbyde systematiske geriatriske vurderinger til patienter, der ikke svarer, så eventuel underliggende skrøbelighed identificeres tidligt, og relevant støtte kan sættes ind. 

Studiet understreger, at manglende besvarelse ikke er uden betydning. Det kan være et tegn på øget sårbarhed – og bør give anledning til særlig opmærksomhed i klinikken. 

Læs hele artiklen her

Kathrine Hønholt Carlson¹, Lone Duval², Birgith Engelst Grove^1,3, Christina Bach Menzel², Claire Snyder⁴, Jesper Ryg^5,6,7, Jonas Hermann Schrøder¹, Olalekan Lee Aiyegbusi^8,9, Regine Grytnes^1,3, Liv Marit Valen Schougaard^1,3

¹⁾ AmbuFlex, Centre for Patient-reported Outcomes, Gødstrup Hospital, Herning, Denmark

²⁾ Department of Oncology, Gødstrup Hospital, Herning, Denmark

³⁾ Department of Clinical Medicine, Aarhus University, Aarhus, Denmark

⁴⁾ Departments of Medicine, Oncology, and Health Policy & Management, Johns Hopkins School of Medicine and Bloomberg School of Public Health, Baltimore, MD, USA

⁵⁾ Geriatric Research and Clinical Evidence (GRACE), Department of Internal Medicine Geriatric Section, Copenhagen University Hospital - Herlev and Gentofte Hospital, Copenhagen, Denmark

⁶⁾ Department of Clinical Medicine, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark

⁷⁾ Geriatric Research Unit, Department of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark

⁸⁾ Centre for Patient Reported Outcomes Research, Department of Applied Health Sciences, University of Birmingham, Birmingham, UK

⁹⁾ National Institute for Health and Care Research (NIHR) Birmingham Biomedical Research Centre, University of Birmingham, Birmingham, UK