Kontrolskanninger
I denne PRO-løsning besvarer patienter et digitalt spørgeskema, inden de skal have foretaget en CT-skanning. Patienterne er alle i opfølgning efter kræft.
Kort om løsningen
PRO-løsningen er udviklet i 2023 i samarbejde med Afdeling for Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Randers, hvor løsningen også anvendes i dag.
Formål
Formålet med PRO-løsningen er at:
- øge kvaliteten af skanningsbeskrivelsen og dermed sikre patienten den bedst mulige behandling.
- forbedre planlægningen af skanningen.
Baggrund
Patienter i opfølgning efter kræft får foretaget en CT-skanning bl.a. for at opspore tegn på tilbagefald eller nytilkomne komplikationer.
Inden skanningen besvarer patienten et spørgeskema om bl.a. symptomer og erfaringer fra tidligere skanninger.
Disse oplysninger giver radiologen en større viden om patientens nuværende helbredstilstand, og patienternes svar kan have stor betydning for tolkningen af fund på skanningen.
Derudover vil oplysninger om patientens erfaringer fra tidligere skanninger hjælpe radiografen i planlægningen af skanningen. Målet er at sikre patienten den bedst mulige behandling.
Patientgruppe
Patienter der kommer til skanning i opfølgning efter kræft.
Patienterne har forskellige kræftdiagnoser og kommer til opfølgning både på kræftafdelingen og på kirurgiske afdelinger.
Spørgeskema
Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om:
- Højde og vægt
- Nytilkomne symptomer
- Behandling for kræftsygdommen
- Erfaringer fra tidligere skanninger
Farvekoder
Farvekoderne bliver brugt til at guide hvilket kliniker der skal forholde sig til bevarelsen.
- Røde svar kræver radiologens opmærksomhed.
- Gule svar kræver radiografens opmærksomhed.
- Grønne svar kræver ikke opmærksomhed.
Patientforløbet i PRO-løsningen
Inden patienten besvarer spørgeskemaet første gang
-
En sekretær booker patienten til CT-skanning og tilmelder samtidig patienten til AmbuFlex.
Patienten besvarer spørgeskemaet
-
Patienten modtager et indkaldelsesbrev med link og vejledning til at udfylde spørgeskemaet.
-
Patienten får et påmindelsesbrev 7 dage inden skanningen.
-
Patienten udfylder spørgeskemaet i hjemmet inden skanningen.
Efter patienten har besvaret spørgeskemaet
-
Radiografen ser patientens svar inden skanningen og anvender svarene ved planlægningen af skanningen.
-
Radiologen ser patientens svar i forbindelse med beskrivelse af skanningsbillederne og anvender dem til at kvalificere skanningsbeskrivelsen.