Kort om løsningen
I denne nationale PRO-løsning besvarer gravide et spørgeskema inden første jordemoderkonsultation. Skemaet er udviklet af en klinisk koordinationsgruppe under PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen.
De første patienter blev tilmeldt i marts 2026, og PRO-løsningen anvendes i dag på Regionshospital Nordjylland (Hjørring) og på Regionshospitalet Randers.
Formål
Formålet med denne PRO-løsning er at:
- sikre større patientinddragelse for den gravide og hendes partner med øget mulighed for at tale om de ting, der fylder mest.
- sikre tidlig opsporing af sårbare gravide og individuel planlægning af det videre forløb.
Baggrund
Spørgeskemaet er udviklet af en klinisk koordinationsgruppe med deltagelse af kliniske eksperter og brugerrepræsentanter for gravide. Arbejdet er drevet af PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mere på PRO-sekretariatets hjemmeside: Graviditet og barsel - Sundhedsdatastyrelsen
Patientgruppe
Målgruppen er gravide kvinder.
Spørgeskema
Spørgeskemaet består af validerede scores og spørgsmål udviklet af PRO-sekretariatet indenfor emnerne:
- Baggrundsoplysninger
- Denne graviditet
- Tidligere graviditeter og fødsler
- Helbred
- Trivsel
- Livsstil
- Ønsker til samtalen
Farvekoder
Farvekoderne bliver brugt til at guide jordemoderens opmærksomhed mod områder, der skal fokuseres særligt på i samtalen med den gravide.
- Røde svar kræver stor opmærksomhed.
- Gule svar kræver særlig opmærksomhed.
- Grønne svar angiver, at besvarelsen er forventelig.
Patientforløbet i PRO-løsningen
Inden patienten besvarer spørgeskemaet første gang
- Sekretæren tilmelder den gravide til PRO-løsningen i forbindelse med booking af første scanning.
Patienten besvarer spørgeskemaet
- Den gravide får et link til det digitale spørgeskema i indkaldelsesbrevet til første jordemoderkonsultation og besvarer spørgeskemaet inden konsultationen.
Efter patienten har besvaret spørgeskemaet
- Jordemoderen ser den gravides svar og inddrager svarene i samtalen under første jordemoderkonsultation.
Vil du vide mere om løsningen i Region Nord?
Kontakt PRO-konsulent
Anne Stoffersen Rytter
Tlf. 2090 0824