Kort om løsningen

PRO-løsningen er udviklet i samarbejde med Skulder- og Albueklinikken på Aarhus Universitetshospital. De første patienter blev tilmeldt løsningen i juni 2025.

Formål

Formålet med at følge denne patientgruppe med patientrapporterede oplysninger er, at:

  • understøtte dialogen mellem patient og klinikker ved forundersøgelsen.
  • reducere antallet af patienter med fremmøde ved 1-års kontroller.

Baggrund

I Danmark udføres der hvert år ca. 1.300 skulderprotese operationer.

Operation med skulderprotese er en stor operation og tilbydes kun i særlige tilfælde. Patienter med slidgigt i skulderleddet har ofte mange symptomer som eksempelvis smerter, nedsat bevægelighed eller betydelig funktionsindskrænkning.

Der er et ønske på skulderområdet om at anvende patienternes PRO-svar som en del af patientbehandlingen og at indsamle viden om den kliniske kvalitet af operationerne gennem Dansk Skulderalloplastik Register.

Patientgruppe

Patienter der skal opereres med skulderprotese.

Spørgeskema

I denne løsning besvarer patienter spørgeskemaet Western Ontario Osteoarthritis Score (WOOS), som indeholder spørgsmål til følgende domæner:

  • Fysiske symptomer
  • Sport/fritid/arbejde
  • Livsstil
  • Følelser
  • Vurdering af skulderfunktion (Subjektiv Shoulder Value).

Der er tilknyttet en score til hver af domænerne og en samlet score.

Farvekoder

Der afprøves en farvekode på den samlede score hvor:

  • Grøn: Der er ikke behov for opmærksomhed.
  • Gul: Der kan være behov for opmærksomhed.
  • Rød: Der er behov for opmærksomhed.

Patientforløb

Flowchart der beskriver patientforløbet i PRO-løsningen til patienter, der opereres med skulderprotese

Visitation

  • Patienter, som henvises til operation med skulderprotese, visiteres til AmbuFlex.
  • Sekretær opretter patienten i AmbuFlex.

Patienten besvarer spørgeskemaet

  • Patienten får med digital post besked om at besvare spørgeskemaet inden forundersøgelsen og et år efter operationen.
  • Patienten besvarer spørgeskemaet på hjemmesiden minesvar.rm.dk.

Efter patienten har besvaret spørgeskemaet:

  • Lægen ser patientens svar og drøfter besvarelsen til forundersøgelsen.
  • Ved besvarelse 1 år efter operationen, vurderer lægen, om patienten skal bookes til en ekstra kontrol, eller om der skal sendes et brevsvar fra AmbuFlex-systemet.

Afmelding

  • Patienterne afmeldes automatisk efter 2 års inaktivitet.

Vil du vide mere?

Kontakt PRO-konsulent

Helle Dahl Harbo

Tlf 4031 3808

hellhb@rm.dk