Lægedækningstruede områder

Der findes to typer lægedækningstruede områder.

Den ene type er de landsdækkende lægedækningstruede områder, som er fastlagt for hele den indeværende overenskomstperiode 2021-24 og giver adgang til det geografisk bestemte differentieret basishonorar jf. overenskomstens bilag 6, side 94.

Den anden type er de regionale lægedækningstruede områder, som hver region fastlægger løbende, og som giver adgang til overenskomstens øvrige tiltag i forhold til lægedækning

Her finder du oplysninger om de regionale lægedækningstruede områder i Region Midtjylland. 

I Region Midtjylland fastlægges de regionale lægedækningstruede områder og opmærksomhedsområder én gang årligt. Et områdes status som lægedækningstruet er gældende i 2 år. En liste med nyudnævnte lægedækningstruede områder offentliggøres én gang årligt primo januar. Status som lægedækningstruet område samt tilhørende rettigheder træder i kraft pr. 1. januar i det pågældende år.

Rettigheder i regionale lægedækningstruede områder

Gratis efteruddannelse

Er du læge i introstilling eller hoveduddannelse, og har du - eller har du haft - uddannelsesplads i et lægedækningstruet område, kan du få gratis efteruddannelse.

Læs mere om det her