Derfor har vi i Region Midtjylland udviklet en tjekliste til patientsikker hjemmemonitorering, som kan støtte afdelinger og medarbejdere i at komme godt og trygt i gang.

Tjeklisten bygger på konkrete erfaringer fra arbejdet med hjemmemonitorering – blandt andet fra TeleKOL, der anvender den nationale digitale løsning Telma. De overvejelser og arbejdsgange, som ligger til grund for tjeklisten, viste sig værdifulde, da Styrelsen for Patientsikkerhed i 2024–2025 gennemførte tilsyn med TeleKOL.

Tilsynet forløb tilfredsstillende og pegede ikke på udfordringer med patientsikker-heden. Samtidig blev der rapporteret om høj patienttilfredshed.

Se tilsynsrapporten her: Styrelsen for Patientsikkerhed

Skal jeres afdeling også i gang med hjemmebehandling, så kan vores tjekliste være et godt sted at starte. Tjeklisten samler centrale arbejdsspørgsmål og praktiske overvejelser, som kan hjælpe jer med at etablere et tiltag, der både er patientsikkert, patientnært og organisatorisk bæredygtigt. Den kan bruges som støtte i planlægning, implementering og den daglige drift.

Hent tjeklisten på telemedicin.rm.dk

Tjeklisten er udarbejdet af Digitale Patientforløb, Digitalisering og It i Region Midtjylland i forlængelse af en indsats fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.