Udgifter ved at indføre telemedicin

I business casen skal du angive ændringer i udgifterne ved at indføre telemedicin sammenlignet med de nuværende forhold. Det kan være en fordel konsekvent at skelne mellem engangsudgifter og tilbagevendende udgifter.

Du skal fx opgøre udgifter til:

  • udstyr
  • licenser
  • udvikling af software og evt.
  • udgifter til integration af it systemer osv.

Her skal du medregne udgifter til afmontering af gammelt udstyr og installation af nyt samt rengøring af udstyr. Overvej, om det bedst kan betale sig at eje eller leje udstyret.

Overvej også udgifter til:

  • Implementering og projektledelse i projektperioden fx til it-organisationen.
  • Uddannelse og support, frikøb af medarbejdertimer, udgifter til superbrugere.
  • At uddanne patienter.
  • Omkostninger til undervisningsmateriale.
  • Effektmåling før og efter indførsel af den telemedicinske løsning.

Udgifter til drift efter endt projektperiode

Det er vigtigt, at du også medtager de løbende driftsudgifter, hvis et telemedicinsk tiltag skal fortsætte ud over projektperioden.

Opgør fx udgifter til:

  • vedligeholdelse af løsningen
  • support
  • driftsomkostninger (fx driftsmiljø/udgifter til servere)
  • tilpasning af software til brug i en ny afdeling mm.
  • Udgifter til sikkerhedsopdateringer?
  • Hvor ofte skal licenser fornyes og hvad koster det?
  • Afsæt også penge til løbende vedligeholdelse af udstyr (opsætning, nedtagning, rengøring) samt evt. fornyelse af udstyr ved slitage.

Andre overvejelser til driften

  • Estimér også udgifter til senere tilpasninger, hvis der sker opdatering af software eller hardware.
  • Beregn ressourcer til løbende oplæring: Timeforbrug til at besvare spørgsmål fra nye brugere (både patienter og nyansat personale)?
  • Overvej også, om telemedicinen kræver nyansættelser, og hvem der kan varetage supporten, hvis løsningen går fra projekt til drift. Og til hvilken pris pr. bruger eller pr. periode.

Få også hjælp til at opgøre det forventede udbytte.