Betingelser for viderebehandling:
- Både det afgivende og det modtagende projekt skal være enten et forskningsprojekt eller et statistikprojekt. Der kan derfor ikke ske viderebehandling til et andet formål end forskning/statistik, f.eks. kan der ikke videregives fra et forskningsprojekt/statistikprojekt til patientbehandling eller administrative formål.
- Begge projekter skal være af væsentlig samfundsmæssig interesse.
- Viderebehandlingen, dvs. overførsel af oplysninger fra det ene forskningsprojekt/statistikprojekt til det andet forskningsprojekt/statistikprojekt skal være nødvendig for udførelsen af forskningsprojekt/statistikprojekt nummer to, dvs. der må aldrig viderebehandles flere personoplysninger end, hvad der konkret er nødvendig for udførelsen af forskningsprojekt nummer to.
Lovhjemlen til viderebehandlingen, i form af overførsel af oplysninger er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.
Hvilke oplysninger kan viderebehandles efter bestemmelsen, dvs. viderebehandles i et andet forskningsprojekt i Region Midtjylland: Alle personoplysninger, der er lovligt indsamlet i projektet, undtagen personoplysninger, der er indsamlet alene på baggrund af den deltagende person udtrykkelige samtykke eller personoplysninger, der er videregivet fra patientjournalen på baggrund af godkendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Eksempler på oplysninger der kan videregives: Alle oplysninger, som er bearbejdet i projektet, oplysninger, der er indsamlet fra andre forskningsprojekter i medfør af databeskyttelsesloven § 10, stk. 1, databeskyttelsesloven § 10, stk. 2 eller databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, oplysninger fra patientjournal/patientbehandling eller personoplysninger, som er indsamlet fra projekt, der er godkendt af Videnskabsetisk Komité.
Du skal indsende orientering om den interne viderebehandling til den interne fortegnelse over forskningsprojekter i Region Midtjylland.