Databeskyttelsesforordningen indeholder et grundlæggende krav om opbevaringsbegrænsning, hvorefter personoplysninger ikke må være identificerbare i længere tid end højest nødvendigt. Herefter skal oplysningerne slettes, anonymiseres, destrueres eller arkiveres efter arkivlovgivningens regler.

Det betyder med andre ord, at du som forsker skal fastsætte en opbevaringsperiode, der ikke strækker sig længere end nødvendigt af hensyn til formålet med det enkelte forskningsprojekt. De fastlagte slettefrister skal kunne dokumenteres.

Slettefristen skal i øvrigt fremgå af fortegnelsen, som løbende skal opdateres, hvis der bliver behov for det det.

Personoplysninger skal således slettes, anonymiseres, destrueres eller arkiveres ved projektets afslutning. Særlovgivning kan dog foreskrive en længere opbevaringsperiode, hvilket for eksempel er tilfældet ved kliniske forsøg med lægemidler, hvorefter GCP-bekendtgørelsen bestemmer en opbevaringsperiode på mindst 5 år efter projektets afslutning.

Revideret 02-01-2024