Ved kvalitetssikring forstås, at oplysninger i patientjournalerne bruges til at sikre, at aftaler, lovgivning, instrukser m.v. overholdes. Det kan f.eks. udmønte sig i, at der afdækkes en variation i kvaliteten ved at monitorere, og om man lever op til lovgivningen og faglige standarder.
Kvalitetssikring:
Ved kvalitetsudvikling forstås, at oplysninger i patientjournalerne anvendes til at forbedre og udvikle kvaliteten i behandlingsmetode eller processer. Kvalitetsudviklingen er således retrospektiv og skal have til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Ved kvalitet af en sundhedsydelse forstås dens evne til (ud fra specificerede eller underforstående forventninger) at skabe det ønskede resultat for patienten.
Eksempler:
- Monitorering af registreringskvaliteten i patientjournalerne.
- Monitorering af, hvorvidt det huskes at give blodfortyndende behandling ved bestemte operationsforløb.
- Monitorering af, om kravene til indhold af epikriser overholdes m.v.
Kvalitetsudvikling:
Kvalitetsudvikling kan f.eks. udmønte sig i, at arbejdsgange, processer og lignende undersøges med henblik på at lære af, hvad der går galt/godt, hvorfor og hvornår, eller at man vurderer og følger effekten af en ny klinisk praksis, faglig metode eller arbejdsgang med henblik på, at kvaliteten bliver bedre. Kvalitetsudvikling vil således kunne give viden i forhold til bedre generel tilrettelæggelse af indsatsen/behandlingen og bestå i at følge resultaterne af forskellige typer af behandling, lære af de bedste behandlingsforløb m.v. Kvalitetsudviklingen kan både vedrøre effektiv behandling, sikkerhed for patienten, omkostningseffektivitet, rettidighed, patientfokus og lighed. Det kan f.eks. også dreje sig om afdækning af, om arbejdsgange kan forbedres ved at flytte ressourcer fra en afdeling til en anden. Kvalitetsudvikling dækker til gengæld ikke over kontrol af enkeltpersoner i forbindelse med en konkret mistanke om fejl fra vedkommendes side.
Eksempler:
- Afdækning af, hvorfor man på nogle områder eller i visse tidsfaser overskrider anbefalinger i kræftpakker o.l.
- Afdækning af, om læger ordinerer et bestemt nyt lægemiddel som førstevalg i stedet for et andet markant dyrere præparat med samme behandlingsmæssige effekt.
- Afdækning af, om der på nogle områder er mange genindlæggelser, samt årsagerne hertil.
Hvis der er tale om kvalitetsarbejde (kvalitetsudvikling eller -sikring), hvor der skal anvendes journaloplysninger, skal betingelserne i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2 være opfyldt. Se mere om betingelserne og ansøgning om godkendelse her: Opslag i patientjournaler og andre elektroniske patientsystemer, regional retningslinje