En personoplysning er enhver form for information, der direkte eller indirekte kan henføres til en bestemt person. Det er uden betydning, om det er nødvendigt at kombinere informationen med andre oplysninger for at kunne identificere den enkelte person. Det afgørende er, at oplysningen er personhenførbar – enten alene eller i kombination med andre oplysninger.

• Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, e-mail, civilstand, fødselsdag, sygedage, tjenstlige forhold, arbejdsområde og økonomi, CPR-nr., oplysninger om strafbare forhold, sociale problemer, tilknytning til botilbud mv.
• Følsomme personoplysninger: Oplysninger om helbred, race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs, filosofisk overbevisning fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, seksuelle forhold/orientering samt genetiske data og biometriske data.

Behandling/bearbejding af almindelige personoplysninger i et forskningsprojekt kan ske med lovhjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.

Betingelser for at databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e kan anvendes:

• Der skal være tale om behandling af personoplysninger med det formål at udføre et forskningsprojekt eller et statistikprojekt.
• Forskningsprojektet skal have en væsentlig samfundsmæssig interesse.
• Behandlingen af personoplysninger i projektet skal være nødvendig for udførelse af det konkrete forskningsprojekt.

Særlige opmærksomhedspunkter:

• Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter – udførelse af projektet kræver tilladelse fra Videnskabsetisk Komité. Her kan du læse mere om anmeldelse af forskningsprojekter til komitéen.
• Videregivelse af oplysninger fra patientjournaler/patientbehandling, andet forskningsprojekt eller anden datakilde. Her kan du læse mere om på hvilke juridiske grundlag, du kan få personoplysninger ind i projektet.
• Personoplysninger om afdøde – databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder kun anvendelse på personoplysninger om afdøde 10 år efter den pågældendes død. Det betyder, at er der gået mere end 10 år efter en person er død, forudsætter behandling af vedkommendes personoplysninger i et forskningsprojekt ikke lovhjemmel i den databeskyttelsesretlige lovgivning. OBS! De grundlæggende databeskyttelsesretlige krav for behandling af personoplysninger skal dog altid efterleves ved behandling af sådanne personoplysninger i et forskningsprojekt.

Behandling/bearbejding af følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold i et forskningsprojekt kan ske med lovhjemmel i databeskyttelseslovens § 10, stk. 1.

Betingelser for at databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 kan anvendes:

• Der skal være tale om behandling af personoplysninger med det formål at udføre et forskningsprojekt eller et statistikprojekt.
• Forskningsprojektet skal have en væsentlig samfundsmæssig
• Behandlingen af personoplysninger i projektet skal være nødvendig for udførelse af det konkrete forskningsprojekt.

Særlige opmærksomhedspunkter:

• Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter – udførelse af projektet kræver tilladelse fra Videnskabsetisk Komité. Her kan du læse mere om anmeldelse af forskningsprojekter til komitéen.
• Videregivelse af oplysninger fra patientjournaler/patientbehandling, andet forskningsprojekt eller anden datakilde. Her kan du læse mere om på hvilke juridiske grundlag, du kan få personoplysninger ind i projektet.
• Personoplysninger om afdøde – databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder kun anvendelse på personoplysninger om afdøde 10 år efter den pågældendes død. Det betyder, at er der gået mere end 10 år efter en person er død, forudsætter behandling af vedkommendes personoplysninger i et forskningsprojekt ikke lovhjemmel i den databeskyttelsesretlige lovgivning. OBS! De grundlæggende databeskyttelsesretlige krav for behandling af personoplysninger skal dog altid efterleves ved behandling af sådanne personoplysninger i et forskningsprojekt