Innovationshuset er udarbejdet med afsæt i ledelsesstandarden ISO 56000 - Innovation Management System.

Formålet med Innovationshuset er at give medarbejdere i Region Midtjylland et fælles sprog for arbejdet med innovation samt et redskab til at afdække styrker og svagheder i det samlede innovationssystem. Innovationshuset fungerer som et opslagsværk, der kan inspirere og gøre opmærksom på forhold, som kan være relevante at overveje i ledelsen og udviklingen af de elementer, der tilsammen udgør Region Midtjyllands innovationsindsats.

Download PPT om Innovationshuset.

Sådan bruger du Innovationshuset

1) Tag afsæt i din ledelsesopgave

Hvis du står over for en opgave, der vedrører organisering eller understøttelse af innovationsindsatsen i Region Midtjylland, kan du bruge Innovationshuset til at danne dig et overblik.

2) Find relevant område i Innovationshuset

Du kan i Innovationshuset finde de elementer, der vedrører den opgave, som du står over for ved hjælp af overskrifterne. Under hver overskrift er der udarbejdet et ark med indikatorer og forhold, der kan være relevante at overveje og drøfte i relation til den konkrete opgave.

3) Selvevaluering

Under hver indikator er der en hjælpetekst, der giver afsæt for selvevaluering af nuværende status på området. Man kan dermed holde indikatorerne op mod hinanden og danne sig et overblik over, om der er områder, hvor der er behov for et øget fokus.