Formålet med Koordinationskredsen for Lægelig Videreuddannelse er at sikre koordinering og – hvor det er relevant og gavnligt – standardisering af arbejdsgange, processer og tilgange i tilrettelæggelsen af den lægelige videreuddannelse i Region Midtjylland.
Lægelig Videreuddannelse omfatter klinisk basisuddannelse, introduktionsuddannelse og hoveduddannelse.
Koordinationskredsens hovedopgaver:
- Styrke koordinering, samarbejde, dialog og erfaringsudveksling på tværs af de forskellige enheder.
- Bidrage til videndeling, optimering og eventuel ensretning af administrative og uddannelsesmæssige arbejdsgange og processer og praksis samt andre relevante ændringer indenfor den lægelige videreuddannelse.
- Drøftelse af forskellige emner, herunder nye tiltag, ændrede love og bestemmelser eller nye procedurer for sagsbehandling og deres betydning for området.
- Drøftelse af evt. rekrutterings- og lægedækningsudfordringer, relateret til den lægelige videreuddannelse.
Koordinationskredsen har som udgangspunkt beslutningskompetence i forhold til operationelle forhold ved driften af den lægelige videreuddannelse i Region Midtjylland.
Koordinationskredsen mødes som udgangspunkt 2-3 gange årligt.
Koordinationskredsens sammensætning
- HR-direktør, Koncern HR
- 1 lægefaglig direktør for en hospitalsenhed som kontaktdirektør
- Kontorchefen for Koncern HR, Sundhedsuddannelser
- De uddannelseskoordinerende overlæger fra hospitalerne
- 1-2 repræsentanter fra HR-afdelingerne på hospitalerne
- 1 repræsentant for uddannelsessøgende læger på hospitalerne
- 1 PKL indenfor Almen medicin, Region Midtjylland
- 1 repræsentant fra Region Nordjylland (observatør-rolle)
Andre relevante aktører inviteres efter behov.
Sekretariatsfunktion for Koordinationskredsen varetages af kontor for Sundhedsuddannelser i Region Midtjylland.