Afdelinger i Region Midtjylland, der oplever, at en uddannelseslæge ikke kan opnå den forventede kompetenceudvikling pga. sproglige udfordringer, kan søge om midler til støtte for sprog- og kommunikationstræning. Midlerne er målrettet uddannelseslæger, der ikke har dansk som modersmål.

Midlerne administreres af Koncern HR, Sundhedsuddannelser og hvert godkendt forløb tildeles 10.000 kr. til medfinansiering af sprogforløbet. Afdelingen skal selv finansiere den øvrige udgift.

Ansøgning

Ansøgning skal indeholde:

  1. Den pågældende læges kontaktoplysninger
  2. Angivelse af, at de kommunale sprogtilbud er opbrugt
  3. Godkendelse af forløbet fra enhedens uddannelseskoordinerende overlæge
  4. Godkendelse fra ledende overlæge af, at lægen kan deltage i sprogtræning og at afdelingen forpligtiger sig til at medfinansiere sprogtræningen ud over de midler, der tildeles fra puljen.
  5. Accept fra uddannelseslægen til at ville deltage i undervisningsforløbet og til at deltage i den afsluttende evaluering.

Alle forløb, der tildeles medfinansiering via Koncern HR, Sundhedsuddannelser, afsluttes ved at uddannelseslægen, afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge og udbyderen af sprogtræningen kort skriftligt evaluerer forløbet.

Ansøgningen sendes til Koncern HR, Sundhedsuddannelser hr.sundhedsuddannelser@rm.dk, Att: Rune Kramer Knudsen og Kasper Hedegaard Clausen.

Valg af udbyder

Udbyder vælges af uddannelsesstedet eventuelt i sparring med Sundhedsuddannelser eller hospitalets internationale koordinator. Erfaringer fra tidligere forløb er, at udbyttet er størst ved praksisnær undervisning, der både indebærer sprog- og kommunikationstræning.

Tilrettelæggelse af undervisningen

Undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt afhængig af det konkrete behov. Undervisningen kan afholdes på et sprogcenter, hos udbyderen  eller på arbejdspladsen. Uddannelseslægen aftaler selv forløbet med afdelingen og sprogunderviseren.

Forud for forløbet bør afdelingen have en forventningsafstemning med udbyderen, hvor der aftales mål med undervisningen samt hvilke undervisningsmetoder, der anvendes.

Evaluering

Efter hvert forløb svarer uddannelseslægen sammen med afdelingsledelsen/UAO på følgende evaluering. Svaret sendes Koncern HR, Sundhedsuddannelser.

Evaluering:

  1. Har afdelingen og uddannelseslægen opnået det forventede resultat?
  2. Hvad har været den største gevinst?
  3. Hvilke metoder har været anvendt? (ex undervisning på arbejdspladsen, gruppeundervisning, kommunikationstræning o.l.)

Kontakt om udenlandske læger

Rune Kramer Knudsen

Tlf. 2945 2355

Rune.Knudsen@midt.rm.dk

Kasper Hedegaard Clausen

Tlf. 2144 0397

kascla@rm.dk