I dag besvarer patienterne et spørgeskema. Svarene viser klinikken, om patienten kan få udleveret sin medicin, eller om der er brug for yderligere opfølgning inden.

Formål

Formålet med PRO-løsningen var at omlægge rutinekontroller til behovsstyret kontakt og på den måde effektivisere opfølgningen ved at fokusere sygeplejerskernes tid på de patienter, som aktuelt havde behov for opfølgning.

Sådan foregår det

  • Sygeplejersken informerer og tilmelder patienten til PRO-løsningen ved 18 måneders kontrol.
  • Patienten får besked med digital post, når det er tid til at besvare spørgeskemaet
  • Patienten svarer på spørgeskemaet en måned før næste medicinudlevering.
  • Sygeplejersken vurderer besvarelsen og tager stilling til, om patienten skal have besked om, at medicinen kan afhentes, eller om der er behov for yderligere opfølgningen inden.

Værdi

  • PRO hjælper sygeplejerskerne med systematisk at monitorere patientens symptomer. På den måde kan de fokusere på de patienter, der oplever problemer med behandlingen, frem for at ringe alle op og spørge ind til samtlige symptomer.
  • Kun få patienter har behov for at blive ringet op, fordi behandlingen ofte kører problemfrit, så løsningen har frigivet tider i ambulatorieprogrammet.
  • Patienterne kan hente medicin, når det passer dem, og er ikke afhængige af at skulle møde ind til en konsultation. Særligt patienter, som er i arbejde, er glade for det.
  • Hvis der er behov for at tale med patienten, har sygeplejerskerne med patientens PRO-svar et godt udgangspunkt for at målrette samtalen. Her får patienten mulighed for at sætte dagsordenen.

Fakta

Patienter tilmeldt løsningen pr. september 2024: 310
Patienter, som er/har været tilmeldt løsningen i alt: 316
Besvarelser det seneste år: 383
Hospitaler i Region Midtjylland, der anvender løsningen: AUH og Viborg

Læs mere om PRO-løsningen