Overlæge Julia Kenholm oplever, at PRO-data ikke kun er et effektivt redskab for klinikere, men i høj grad også åbner for den ofte svære samtale mellem patient og pårørende.

Patienterne på afdelingen besvarer et spørgeskema inden deres samtale med lægen. Samtalerne finder sted hver 9. til 12. uge, hvor patienterne skal have svar på en scanning. Men for patienterne er der ofte flere ting end selve scanningssvaret, der fylder. Ifølge overlæge Julia Kenholm ønsker mange patienter at tale om de psykiske aspekter omkring sygdomsforløbet. Det kan fx være, hvordan sygdommen påvirker deres familieliv og seksualitet.

Spørgeskemaet kaster lys over mere end fysiske symptomer

Samtalerne mellem læge og patient tager udgangspunkt i patientens spørgeskemasvar, og selvom det nye spørgeskema kun har været i brug siden september, har afdelingen i flere år arbejdet med PRO-data.

- Det nye spørgeskema er en videreudvikling af et spørgeskema, vi har brugt i mange år. Her har vi spurgt ind til de fysiske symptomer, fx om patienten har kvalme, åndenød eller andre symptomer, der kan være relateret til behandlingen eller kræftsygdommen. Det nye er, at vi nu også spørger til patientens psykiske velbefindende og generelle livskvalitet. Det kan fx være, om patienten kan tale med deres familie om sygdommen, og om de oplever den støtte fra omgivelserne, som de gerne vil have," siger Julia Kenholm.

Patienterne har taget godt imod det nye spørgeskema, og gennem patientinterviews har de selv været involveret i, hvilke områder spørgeskemaet skulle dække.

Misforstået hensyn kan spænde ben for samtalen

Et emne der, ifølge Julia Kenholm, går igen i samtalerne med patienterne er, at de har svært ved at tale med deres nærmeste om sygdommen. Den pårørende kan være bange for at tale om sygdommen, og den samme følelse kan patienten have, fordi de gerne vil skåne den pårørende. Julia Kenholm fortæller, at hun flere gange har oplevet, at spørgeskemaet kan være en åbner for den svære samtale.

- De fleste patienter har en pårørende med til samtalen. Når vi taler om patientens spørgeskemasvar, giver det ofte anledning til, at noget åbner sig mellem patienten og den pårørende. Så er jeg observatør, mens den pårørende og patienten får taget hul på nogle svære samtaler. På den måde kan vi hjælpe med at vise, at det er tilladeligt at tale om sygdommen – også derhjemme. For det er godt for begge parter at tage samtalen."

Når man ikke spørger, får man ikke svar

Patienterne kan også være interesseret i at tale med lægen omkring deres seksualitet, og før spørgeskemaet indgik det ikke i den typiske samtale mellem læge og patient. Men Julia Kenholm fortæller, at de på afdelingen også kan hjælpe patienten med den del.

- Der er flere ting, vi kan hjælpe med. Men når vi tidligere ikke spurgte til det, vidste vi ofte ikke, at patienten havde brug for hjælpen. Vi kan fx henvise til sexologisk klinik eller spørge til, om der er nogle fysiske symptomer, vi kan afhjælpe. Nogle patienter har problemer med tørhed i skeden, og det kan vi jo gøre noget ved. Mange oplever det som en klar forbedring af livskvaliteten, når sexlivet kommer til at fungere bedre," siger Julia Kenholm.

For overlægen selv tilfører spørgeskemaet mere struktur til samtalen og medvirker til at, hun husker at spørge ind til de områder, der er vigtige for patienten.

- Det gør, at vi ikke kun behandler sygdommen, men mennesket med sygdommen. Det er målet med det hele, for vi har med mennesker at gøre," slutter Julia Kenholm.