Aalborg baner vejen for mere fleksibel opfølgning til patienter med lymfekræft
Kan patientrapporterede oplysninger (PRO) være en af nøglerne til fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet?
Aalborg baner vejen for mere fleksibel opfølgning til patienter med lymfekræft
Kan patientrapporterede oplysninger (PRO) være en af nøglerne til fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet?
Det afprøver man de næste to år på Hæmatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Her skal et kvalitetsprojekt skabe fleksible kontrolforløb, hvor symptomer og individuelle ønsker udløser kontakt frem for fastlagte aftaler.
- Den simple baggrund for projektet er, at vi – ikke kun inden for kræftområdet – men inden for hele sundhedsvæsenet står over for massive udfordringer ift. den demografiske udvikling.
Kombinationen af flere ældre og bedre behandlingsmuligheder gør, at vi får flere kræftpatienter igennem et kræftforløb, og dermed også flere patienter der bliver helbredt og skal følges op efterfølgende.
Sådan fortæller Mette Louise Roed, der er klinisk projektsygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Hun vil, sammen med blandt andre ledende overlæge Jakob Madsen, de næste to år afprøve, om en PRO-løsning kan afløse det nuværende opfølgningsforløb, skitseret af Sundhedsstyrelsen. Kvalitetsprojektet 'AmbuFlex – Individualiseret patientopfølgning' skal sikre, at velbefindende og stabile patienter ikke optager konsultationstid og dermed frigive tid til patienter med større behov.
Hyppige kontroller fører ikke nødvendigvis til bedre overlevelse
Patienterne i kvalitetsprojektet er i opfølgning efter kronisk lymfatisk leukæmi og lymfekræft. De følges i dag med faste kontroller hver 3-4. måned de første år og derefter hver 6. måned jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Mange patienter har imidlertid fredelige forløb med lange behandlingsfrie perioder, og det er kontrolbesøgene i disse perioder, man håber at kunne undvære, fortæller Mette Louise Roed.
- Der er endnu ikke evidens for, at man opdager flere tilbagefald gennem hyppige kontroller. Derudover fortæller vores patienter, at et hospitalsbesøg også kan fremkalde en masse dårlige følelser og flashbacks.
Derfor ser vi et potentiale i at udvikle et nyt kontrolforløb, hvor vi tager udgangspunkt i patienternes symptomer og ønsker og undgår unødvendige besøg.
Håb om et mere fleksible retningslinjer
Sundhedsstyrelsen er pt. ved at revidere kræftpakkeforløbet for patientgruppen inkluderet i kvalitetsprojektet. Ledende overlæge Jakob Madsen, der også deltager i revisionen, håber det nye opfølgningsprogram bliver mere fleksibelt.
- Man har en forventning om, at PRO-data i fremtiden kan inddrages i kontrolforløbet for de her patienter. I det nuværende opfølgningsforløb, har det været beskrevet meget detaljeret, hvordan det skulle foregå, og hvad kontrolforløbet skulle indeholde. Men der har ikke været evidens bag, og så er det oplagt at gøre forløbet mere frit og individualiseret,' siger Jakob Madsen.
Blodprøver og spørgeskemasvar skal vise patientens kontaktbehov
I kvalitetsprojektet udfylder patienterne et elektronisk spørgeskema og får taget en blodprøve inden deres aftalte kontrolbesøg på afdelingen. Spørgsmålene afdækker symptomer på aktivitet i kræftsygdommen, senfølger og behov for rehabilitering efter tidligere behandling samt patientens behov for at tale med lægen.
På baggrund af svarene og blodprøverne vurderer lægen, om der er behov for, at patienten møder op på afdelingen. Ønsker patienten selv en konsultation, gennemføres denne som planlagt.
Patienter i kvalitetsprojektet skal årligt møde op til minimum én fysisk lægekonsultation og vil i løbet af projektets levetid fortsat have mulighed for og opfordres til kontakt til ambulatoriet, hvis der sker forværring.
Nye arbejdsgange kræver tilvænning
På Hæmatologisk Afdeling er de glade for at kunne afprøve et kontrolforløb tilpasset patienternes ønsker og symptomer, og ifølge projektsygeplejersken, har patienterne taget godt imod det nye forløb.
- Patienterne synes, det er en rigtig fin løsning. De får stadig tilbudt deres tider, og så har det været op til patienterne selv, om de har haft behov for at se deres kontaktlæge. De har følt, at de er blevet set, selvom de ikke fysisk har været inde til en konsultation', siger Mette Louise Roed.
Men selvom det giver mening for både klinikere og patienter at inddrage PRO-data i kontrolforløbene, er Mette Louise Roed og Jakob Madsen enige om, at det også kræver tilvænning og et gennemsyn af arbejdsgangene.
- Rent praktisk skal spørgeskemaerne håndteres noget tid før, patienterne skal herind. Så vi har skullet finde ud af, hvordan og hvornår vi sætter tid af til lægerne, så patienterne ikke får at vide dagen før, at de ikke behøver at komme. Det giver mere forberedelsestid for lægen, men det kan i sidste ende give mere tid, hvis patienten ender med ikke at skulle ind,' slutter projektsygeplejersken.
Fakta
- Der er inkluderet 45 patienter i projektet, men inden årets afslutning forventer man at inkludere mindst 100 patienter.
- Opfølgningsintervallet er 3 måneder det første år. Lægen vurderer herefter årligt intervallet.
- Kvalitetsprojektet løber over to år.