Ny forskning skal undersøge det sundhedsøkonomiske potentiale ved hjemmemonitorering
Ny sundhedsøkonomisk forskning skal undersøge, om hjemmemonitorering af patienter med kronisk nyresygdom kan reducere udgifterne i det danske sundhedsvæsen.
23.09.2024
Med et stigende pres på sundhedsvæsenet bl.a. på grund af kroniske sygdomme er der behov for nye løsninger.
Hjemmemonitorering har allerede vist sig at kunne reducere antallet af fysiske hospitalsbesøg betydeligt, og nu skal de økonomiske perspektiver undersøges.
Forsker Birgith Engelst Grove står bag et nyt sundhedsøkonomisk studie, der vil undersøge, om hjemmemonitorering af patienter med kronisk nyresygdom er omkostningseffektiv sammenlignet med traditionelle fremmødekonsultationer.
Fokus på direkte og indirekte omkostninger
I det kommende sundhedsøkonomiske studie vil forskeren analysere omkostningerne ved hjemmemonitorering versus traditionel opfølgning.
Omkostningerne omfatter både de direkte udgifter til interventionen – såsom løn til sundhedspersonalet og medicin – og de indirekte udgifter, der påvirker sundhedsvæsenet og samfundet bredere, såsom hospitalsindlæggelser, lægebesøg og brug af hjemmehjælp. Derudover vil produktivitetstab, som følge af patienternes arbejdsfravær, også blive medregnet.
Et potentielt skift i behandlingspraksis
Hvis det nye studie viser, at hjemmemonitorering er omkostningseffektiv, kan det få betydning for fremtidens behandling af patienter med kronisk nyresygdom.
Patienterne vil kunne undgå mange hospitalsbesøg og opnå en mere fleksibel behandling, samtidig med at sundhedsvæsenet potentielt kan spare ressourcer, der kan anvendes andre steder.
Tidligere forskning baner vejen
Birgith Engelst Grove har allerede gennemført et randomiseret kontrolleret forsøg, PROKID, som blev publiceret i Clinical Kidney Journal i juni 2024.
Formålet med studiet var at undersøge, om patienter med kronisk nyresygdom kan følges i hjemmet ved hjælp af digitale spørgeskemaer (PRO-baseret opfølgning) og blodprøvetagning, i stedet for de traditionelle fremmødekonsultationer på hospitalet.
Studiet inkluderede 152 patienter, der blev opdelt i tre grupper: PRO-baseret konsultation hjemmefra, telefonkonsultation med PRO-spørgeskema og traditionel fremmødekonsultation (kontrolgruppe).
Resultaterne viste, at hjemmemonitorering kunne reducere antallet af fysiske hospitalsbesøg med 85-90 % uden at påvirke patienternes nyrefunktion, livskvalitet eller tryghed. Find studiet her.
Det sundhedsøkonomiske studie bygger videre på disse resultater og vil forsøge at afgøre, om hjemmemonitorering ikke blot er klinisk, men også økonomisk fordelagtig.
Fakta
Projektet er en del af forskningsprogrammet 'Behovsstyret sundhed og digitale løsninger', der løber fra 2024-2026.
Forskningsprogrammet ledes af Professor Annette De Thurah fra Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital, og er inddelt i syv arbejdspakker, der bl.a. fokuserer på at undersøge effekterne af PRO og de sundhedsprofessionelles rolle i implementeringen samt anvendelsen i klinisk praksis.
De syv arbejdspakker er:
- Sundhedsøkonomisk analyse af digitalt tilbud til kronisk nyresyge
- Anvendelse af digital PRO til ældre kræftpatienter
- Anvendelse af digital PRO til patienter med polymyalgi
- Digital understøttelse til patienter med bipolar lidelse
- PRO og digitale værktøjer: involvering, læring og selvforvaltning i sundhedsvæsenet
- Digitalt forløb for patienter inflammatorisk tarmsygdom
- Klinikeres oplevelse af kompetence, faglig identitet og afstand i digitale patientforløb
