Patienternes svar optimerer kræftopfølgningen

Professor Jesper Grau Eriksen i samtale med Hanne Primdahl og Lise Meinertz Hybel Schack
Professor Jesper Grau Eriksen i samtale med Hanne Primdahl og Line Meinertz Hybel Schack

26.09.2025

Patienter i opfølgning efter hoved-halskræft har i flere år brugt PRO-spørgeskemaer. Erfaringerne viser, at besvarelserne kan kvalificere samtalerne og give vigtig viden. Og det er netop den type erfaringer, der understøtter Kræftplan V’s ambitioner om en mere målrettet og individualiseret opfølgning.

- Vi tilbyder PRO til alle, og langt de fleste svarer. Det viser, at PRO kan fungere bredt, siger professor Jesper Grau Eriksen fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

PRO styrker både behandling og opfølgning

Blandt hoved-halskræftpatienter er en del socialt udsatte og ikke blandt de mest it-vante. Alligevel svarer omkring 70 procent på spørgeskemaerne – et resultat, der har overrasket positivt.

På Kræftafdelingen bruges de digitale spørgeskemaer både i behandlingsforløb som immunterapi, hvor PRO kan erstatte fremmøder, og i opfølgningen, hvor de kvalificerer samtalen mellem patient og læge.

- Patienter i immunterapi oplever en direkte gevinst, fordi PRO kan erstatte nogle fremmøder. I opfølgningen er gevinsten ikke lige så tydelig for patienterne, men for os som læger har det stor betydning. Fremover bliver besvarelserne dog endnu vigtigere for patienterne, fordi de ikke kun er et supplement, men også får en mere central rolle i opfølgningen, siger Jesper Grau Eriksen.

Fra faste kontroller til individualiseret opfølgning

Indtil nu er patienter i opfølgning efter hoved-halskræft blevet fulgt i op til fem år med faste fremmøder suppleret af PRO.

Fremover ændres modellen, så opfølgningen bliver mere målrettet og i højere grad styret af patienten selv – helt i tråd med Kræftplan V’s principper:

  • De første to år følges alle patienter med fremmøder og PRO.
  • Derefter vurderes behovet: særligt sårbare patienter fortsætter med fremmøder.
  • Øvrige patienter overgår til PRO-guidet opfølgning med automatisk feedback. Her får patienterne, umiddelbart efter de har indsendt deres svar, en anbefaling på, om de bør kontakte afdelingen. Derefter er det op til patienten selv at vurdere, om de har behov for at tage kontakt til afdelingen.

Patienternes bekymring skal tages alvorligt

For nogle patienter har ændringen givet bekymring, fordi de ikke længere møder fysisk op. Her er tryghed afgørende, understreger Jesper Grau Eriksen:

- Vi gør det klart, at patienterne stadig er tilknyttet hospitalet og altid kan ringe til os – også hvis de blot er bekymrede. Vores erfaring er, at patienterne ikke misbruger den mulighed, siger Jesper Grau Eriksen.

Et digitalt sikkerhedsnet i transformationen

Den største bekymring på afdelingen har været at miste vigtig viden om patienternes trivsel, når fremmøder reduceres, og patienterne slippes tidligere.

Jesper Grau Eriksen ser de digitale spørgeskemaer som en central del af løsningen:

- PRO giver os et sikkerhedsnet og gør det muligt stadig at have en hånd i hanke med patienternes situation. Risikoen ved transformationen er, at vi mister overblik og kontakt. De digitale spørgeskemaer kan hjælpe os med at bevare begge dele.

Fakta

  • Patienter følges de første to år med fremmøder og PRO. Derefter overgår mange til PRO-guidet opfølgning med automatisk feedback.
  • En analyse af over 1.000 PRO-besvarelser viste stor overensstemmelse mellem patienternes egen vurdering af deres symptomer og lægernes vurdering.
  • En evaluering blandt patienterne afdækkede nye problemstillinger – fx vedvarende smagsforstyrrelser – som nu er indarbejdet i spørgeskemaerne.
  • PRO frigør tid til de patienter, der har størst behov for fysisk fremmøde.
  • Læs mere om PRO-guidet opfølgning her.