AmbuFlex er en af landets største IT-platforme til indsamling af Patientrapporterede Oplysninger (PRO).

Vores IT-platform bliver brugt på en lang række sygdomsområder. Her hjælper vi patienter og sundhedspersonale med at lave bedre patientforløb ved hjælp af specialdesignede spørgeskemaer.

Vores system er efterspurgt og bliver i dag brugt i ca. 62 forskellige patientgrupper. Vi modtager ca. 100.000 digitale besvarelser om året.

Vi lancerede sidste år en ny version af AmbuFlex-softwaren, og vi er stadig i fuld gang med at videreudvikle den. Du får derfor rig mulighed for at prøve kræfter med spændende web-teknologier – og vi regner med, at du sætter dit præg på vores fremtidige løsninger.
 

Dine opgaver

Din primære opgave bliver at udvikle og vedligeholde frontend-delen af den nye software i samarbejde med resten af IT-teamet samt vores team af sundhedsfaglige konsulenter. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med vores interaction designer, som står for at afklare brugernes behov og lave de kravsspecifikationer og designs, som du skal udvikle ud fra. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med vores IT-koordinator.

Frontend-udviklingen foregår i HTML, CSS og Vue.js.

I praksis bliver din hverdag en god blanding af nyudvikling, videreudvikling og håndtering af de udfordringer, der opstår i forbindelse med et driftsmiljø.

Dit arbejde hos os har direkte betydning for både patienter og personale i det danske sundhedsvæsen. Derfor skal du være klar til at løse dine opgaver i samarbejde med kollegaer med mange forskellige fagligheder i en til tider udfordrende hverdag. Til gengæld får du stor indflydelse på opgaverne og stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde.

 

Vi forventer, at du:

  • Har en IT-faglig uddannelse eller tilsvarende erfaring
  • Har erfaring med HTML, CSS og Vue.js eller lignende
  • Har kendskab til source code management værktøjer (gerne Git/GitHub)
  • Er initiativrig og har lyst til at kommunikere og samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere med varierende IT-kompetencer

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med Tailwind CSS, SPA-udvikling, TypeScript og automatiserede tests.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og selvstændigt arbejde
  • En 37 timers arbejdsuge med stor fleksibilitet
  • Gode muligheder for at arbejde hjemmefra
  • En dynamisk arbejdsplads med et stærkt fagligt og tværfagligt miljø med stor mulighed for sparring
  • Dygtige kolleger med uformel omgangstone og høj prioritering af det sociale samvær
  • Fokus på fortsat læring gennem kurser og uddannelse
  • Arbejdsgiverbetalt pension og betalt frokostpause

Mere om AmbuFlex

AmbuFlex er Region Midtjyllands Center for Patientrapporterede Oplysninger (PRO). Vi arbejder med udvikling og test af PRO til anvendelse i klinisk praksis. Vi forsker også i anvendelsen af PRO. I det daglige arbejde drifter vi ca. 62 forskellige PRO-løsninger og udvikler konstant nye til fordel for patienter og sundhedspersonale. 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Det er en fast stilling på 37 timer/uge. 

Arbejdsstedet er AmbuFlex – Center For Patientrapporterede Oplysninger. Vi er organisatorisk en del af Regionshospitalet Gødstrup, men sidder på Møllegade 16, 7400 Herning.

Bemærk, at vi også har et kontor på Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N, hvor man kan sidde nogle dage, samt stor mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ansøgningsfristen er søndag d. 18. februar 2024. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 25. februar eller fredag d. 26. februar i Herning. Forventet jobopstart er snarest muligt og senest 1. april 2024. 

 

Yderligere oplysninger om stillingen 

  • Aron Daniel Fischel, Senior Interaction Designer: Tlf. 4045 4022.
  • Lauge Rostved Bechshøft, Leder af AmbuFlex IT: Tlf. 4031 1858.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Søg stillingen her.