Om projektet

Formålet er at skabe en ensartet dokumentationspraksis og samtidig gøre det lettere for nye klinikere at arbejde systematisk og korrekt i journalen.

Projektet har fokus på at udvikle og implementere standardiserede dokumentationsvejledninger, som understøtter klinikernes arbejde i den elektroniske patientjournal (MidtEPJ). Vejledningerne tager afsæt i SFI-kataloget samt relevant lovgivning.

Der arbejdes med at skabe klare, praksisnære og lettilgængelige vejledninger, som kan anvendes på tværs af afdelinger og faggrupper. Vejledningerne skal både afspejle gældende krav til patientsikkerhed og understøtte en effektiv dokumentationspraksis i hverdagen.

Formål

Formålet med projektet er:

  • at sikre en ensartet dokumentationspraksis på tværs af psykiatrien i Region Midtjylland
  • at gøre det lettere for klinikere at dokumentere korrekt, fyldestgørende og relevant
  • at understøtte patientsikkerhed gennem tydelig og struktureret dokumentation
  • at reducere variation og usikkerhed i dokumentationsarbejdet
  • at gøre det lettere for nye klinikere at tilegne sig gældende praksis og komme godt i gang
  • at bidrage til bedre overblik og sammenhæng i patientforløb.

Målgruppe

Projektet er relevant for alle klinikere i ambulant psykiatri i Region Midtjylland, herunder læger, psykologer, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle, der dokumenterer i patientjournalen.

Kontaktperson

Mathilde Østergaard

Digitaliseringskonsulent

Mail: matoee@rm.dk