Guide til henvisningsblanket til integreret dobbeltdiagnosebehandling

Målgruppen for det integrerede behandlingstilbud er mennesker med behandlelige psykiske lidelser af moderat til svær grad, som har et psykiatrisk behandlingsbehov og samtidig rusmiddelproblematik.

Se evt. målgruppebeskrivelsen for dobbeltdiagnoser her.

Derudover er funktionsevnen samtidig påvirket i en sådan grad, og den enkeltes hverdag så kompleks og kaotisk, at den enkelte ikke vurderes at kunne følge eller profitere af behandling i et parallelt behandlingstilbud.

Rusmiddelproblematikken skal være kendetegnet ved et vedvarende og skadeligt brug af rusmidler i en sådan grad at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående personer.

At borgeren har en psykisk lidelse eller en kendt psykiatrisk diagnose betyder derfor ikke automatisk, at borgeren er i målgruppe for psykiatrisk hospitalsbehandling. Der skal være en vis tyngde i aktuelle symptomer, sygdomsgrad og kompleksitet, før borgeren kan visiteres til et behandlingstilbud i psykiatrien. Derfor er det vigtigt, at den samlede situation beskrives præcist og relativt kortfattet.

Når en borger henvises til psykiatrisk behandling, er det vigtigt, at henvisningen indeholder de rette oplysninger om:

• aktuelle behandlingskrævende psykiatriske symptomer
• sygdomshistorik i både hospitalsregi og primærsektor (kortfattet)
• effekt af medicinsk behandling
• funktionsevne
• aktuelt rusmiddelbrug
• eventuel somatisk sygdom.

I psykiatrien taler vi om sygdomsgrad. Det henviser til omfanget og tyngden af de psykiatriske symptomer, og hvordan de påvirker borgerens hverdag og funktionsevne. Målgruppen for det integrerede behandlingstilbud er personer, hvor funktionsevnen er så påvirket, og hverdagen så kompleks og kaotisk, at personen ikke vurderes at kunne følge eller profitere af behandling i et parallelt behandlingstilbud.

En borger med psykoselidelser eller svær depression vil naturligt have en højere sygdomsgrad end en borger med milde angstsymptomer. Men sygdomsgraden handler ikke kun om, hvilken diagnose borgeren har, det afgørende er, hvor udtalte symptomerne er.

Når vi i psykiatrien modtager en henvisning, har vi brug for en beskrivelse af de aktuelle symptomer og ikke kun et bud på en specifik diagnose. Det er det, vi kalder for en psykopatologisk beskrivelse. Jo mere konkret en beskrivelse, jo bedre en visitation og jo større sandsynlighed for, at borgeren visiteres til det rette tilbud fra start.

I stedet for fx at beskrive en borger som deprimeret, ser vi ved depression blandt andet efter, om der er depressive symptomer som udtalt tristhed, søvnforstyrrelser, nedsat energi, reduceret initiativ og manglende interesse og glæde ved ting, som før gav energi. Det er også vigtigt, hvor længe symptomerne har været til stede.

På samme måde er det heller ikke nok at beskrive en borger som aparte, det skal i så fald beskrives nærmere, hvordan borgeren opleves aparte. Hvis der er mistanke om en psykoselidelse som skizofreni, vil der være behov for en beskrivelse af, om borgeren oplever hørelseshallucinationer eller andre hallucinationer, og om borgeren har vrangforestillinger, som fx kan komme til udtryk ved en oplevelse af at være forfulgt, overvåget eller styret af udefrakommende kræfter. Det kan også være relevant at beskrive, om borgeren har tankeforstyrrelser og et særegent sprog.

Har en borger nogle eller flere af de nævnte psykotiske symptomer, er det også væsentligt at beskrive, om borgeren har en følelsesmæssig fladhed, initiativløshed, social tilbagetrækning og nedsat energi. Er der ydermere kognitive symptomer som dårligere hukommelse, nedsat opmærksomhed og vanskeligheder ved at planlægge, skal det også beskrives.

For bedst muligt at vurdere symptomerne, er det vigtigt at få en nuanceret beskrivelse af de nuværende symptomer og borgerens sygdomshistorik.

Herunder om:

• Symptomerne er nye eller har været der før og hvor længe de aktuelle symptomer har været til stede
• Borgeren har haft en psykisk lidelse tidligere og været i behandling for lidelsen. Det kan enten være i psykiatrien, hos egen læge eller hos en psykolog

En del af den vurdering der herefter vil være i den psykiatriske visitation er, om symptomerne passer med kendt sygdomsudvikling. Ved nogle psykiske lidelser vil der have været symptomer allerede tidligt i barndommen, mens andre lidelser debuterer senere.

Viden om sygdomsudvikling og -historik kan derfor styrke både henvisning og vurdering og dermed øge sandsynligheden for, at borgeren visiteres til den rette behandling.

Ved vurdering af rusmiddelbrug ses der på om borgeren har et vedvarende og skadeligt brug af rusmidler. Af henvisningen kan følgende fremgå:

• beskrivelse af aktuelt misbrug, herunder hvad borgeren misbruger og i hvilket omfang
• om der er en risikabel indtagelsesvej af rusmidler
• øget eksperimenterende med nye/flere rusmidler end det kendte/vanlige
• ukontrolleret og ukritisk indtag
• indlæggelse med intoksikation indenfor de seneste 12 måneder
• opsøger kriminalitet eller prostitution for at opretholde rusmiddelforbrug
• om borgeren har kendt somatisk lidelse afledt af rusmiddelforbrug

Ved vurdering af borgerens sygdomsgrad ses der også på funktionsevne. Funktionsevnen vurderes blandet andet ud fra om:

• borgeren kan varetage job eller uddannelse
• borgeren har svært ved at strukturere sin dagligdag
• borgeren har trukket sig tilbage socialt eller isoleret sig
• borgeren har behov for støtte/hjælp til daglige gøremål, følge somatisk behandling, opretholde personlig hygiejne og til at klare sig i egen bolig
• borgeren kan varetage egen sikkerhed eller tage vare på kæledyr, børn m.v.
• borgeren er hjemløs eller funktionel hjemløs
• borgeren kan håndtere økonomi

Alle parametre tæller med i den endelige vurdering, men en beskrivelse af funktionsevne bør være kort og præcis. Hertil kommer en samlet og helhedsorienteret vurdering af, om borgeren har mange eller få symptomer, men en lav funktionsevne.

En borger kan nemlig godt have en lav funktionsevne uden at have svære psykiatriske symptomer. Beskrivelsen af funktionsevnen er derfor vigtigt ift. at vurdere om borgeren hører til i et integreret tilbud eller kan profitere af et koordineret forløb.

Opsummeret indeholder den gode henvisning en kort og præcis beskrivelse af:

• Konkrete aktuelle symptomer
• Sygdomsudvikling over tid og varighed af aktuelle symptomer
• Sociale forhold og funktionsevne.

Det er vigtigt, at henvisningen også indeholder konkaktinformation på henviser, gerne et direkte telefonnummer og e-mailadresse samt navn på eventuelt rusmiddelbehandler.

En henvisning skal altid udfyldes, signeres og afsendes af en læge, da det kræver psykopatologisk forståelse. Det kan være en læge tilknyttet borgerens kommunale rusmiddelenhed, men det kan også være borgerens egen læge. Lægen kan eventuelt rådføre sig med eller indhente oplysninger fra andre, fx borgerens kommunale rusmiddelbehandler og andre kontaktpersoner.

Der er udarbejdet en henvisningsblanket, som understøtter, at der videregives de rette oplysninger ved en henvisning fra kommune til psykiatri.

I henvisningsblanketten er der felter, hvor sociale parametre, funktionsevne og rusmiddelforbruget kan beskrives.