Hjemmemonitorering af gravide med komplikationer

Nu i daglig drift

Erfaringen stammer fra et pilotprojekt (Teleskejby) i 2011 og siden hen fra KIH-projektet (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering) i 2012-14.

I dag er telemedicinsk selv- og hjemmemonitorering blevet en del af den daglige drift i afdelingen, hvor gravide med komplikationer tilbydes hjemmemonitorering i stedet for indlæggelse eller hyppig ambulant kontrol.

Store gevinster

Både patienter og personale er meget tilfredse med telemedicinsk hjemmemonitorering, der i KIH-projektet viste at medføre over 70% ressourcebesparelse i personaletimer, sammenlignet med indlæggelse

Under implementering i drift er det lykkedes at reducere antallet af senge til gravide med komplikationer med 44%.

Læs om telemedicin i daglig drift til gravide

Hvem deltog i KIH projektet?

Deltagerne i KIH projektet var gravide med svangerskabsforgiftning, for tidlig vandafgang eller diabetes (både type 1 og type 2 diabetes samt insulinkrævende gestationel diabetes (svangerskabsdiabetes).

Inkluderede:

  • 58 gravide med diabetes. Desuden var der en kontrolgruppe på 37 patienter
  • 31 patienter med risiko for svangerskabsforgiftning 
  • 12 gravide med for tidlig vandafgang (PPROM)

I alt deltog 112 gravide i delprojektet.

Se projektbeskrivelsen.