I dag er de fleste funktioner i en telesundhedsløsning indlejret i de enkelte løsninger. Det kunne fx være en funktion, der varetager bestilling af udstyr til telesundhed. Der er tale om silo-løsninger, hvor andre aktører ikke systematisk kan genbruge delelementer af løsningen i deres telesundhedsløsning.
Genbrug af elementer på tværs
Med infrastrukturen for telesundhed trækker vi komponenterne ud af selve løsningerne og laver dem om til services i infrastrukturen, så de kan genbruges på tværs af løsninger.
Målet er at gøre det enklere, mere sikkert og billigere at udvikle telesundhedsløsninger, der også "taler sammen" på tværs af sektorer.