Gode råd om sikker teletræning

Før træningen møder patienten de fysio- og ergoterapeuter, som står for patientens træningsforløb. Her udføres en start-test og der sættes individuelle mål for træningen. Det handler fx om, hvad patienten gerne vil kunne klare i hverdagen, når træningen er afsluttet.

Her fastlægges patientens funktionsniveau. Start-testen består normalt af en 6 minutters gangtest (6MWT) og 30 sek. rejse-sætte-sig test. Under corona-pandemien erstattes 6MWT af 2 min. knæløft, da patienterne testes over skærmen.

For lungepatienter udføres der også CAT-score og patientens iltmætning i blodet tjekkes. Der benyttes også MRC Dyspnøskala (Medical Research Council. Dyspnoea Scale), som er et simpelt, standardiseret mål, der kan give information om, i hvilken grad patientens funktionsniveau er påvirket af åndenød. Skalaen bruges ofte til KOL-patienter. Dermed er der et udgangspunkt, som kan bruges til at skræddersy en træning, der passer til patientens situation. Det giver også et udgangspunkt for at kunne måle, om træningen har effekt.

For at have styr på sikkerheden, skal personalet før træningen have klare retningslinjer, der viser, hvordan de skal agere, hvis en patient bliver dårlig under teletræningen. Ved teletræning på Regionshospitalet i Horsens udfylder personalet altid et ark før træningen, som hedder "In case of Emergency". Arket indeholder oplysninger om, hvem der skal kontaktes, hvis der opstår en akut krise under træningen. Hvis patienten bor i en anden region end behandleren (fx ved landsdelsfunktioner), så undersøges akutberedskabet i det pågældende område på forhånd, så behandlerne ved, hvem de skal kontakte, hvis patienten får et ildebefindende. Arket indeholder fx også et telefonnummer på en pårørende, hjemmepleje, nabo eller andre, der kan kontaktes, så patienten får hurtig hjælp.

Brug en stor skærm til teletræningen, især, når der er tale om holdtræning. Brug gerne en stationær pc med netstik i stedet for det trådløse net for at opnå en stabil internetforbindelse (glæder for både borger og personale) eller brug decideret videokonferenceudstyr med høj skærmopløsning. Så kan du bedre se, om patienten fx bliver rød i hovedet eller pludselig bliver bleg. Vær dog opmærksom på, at lysindfald i rummet, kamera og forbindelsens kvalitet hos borgeren kan påvirke billedkvaliteten og dermed muligheden for at vurdere farver.

På regionshospitalet i Horsens er holdstørrelsen max 6 personer, for at kunne følge alle 6 personers træning på skærmen, så billedvisningen af patienten ikke bliver for lille til at der kan "holdes øje" med træningen. I starten var der flere deltagere på de enkelte hold, men dette gav ikke tilstrækkeligt gode muligheder for at tjekke om øvelserne blev udført korrekt. Det var også vanskeligt fx at observere patientens farve i ansigtet eller på læberne.

Patienterne informeres indledningsvist om god pli i forhold til ”gæster” eller pårørende, der er i patients hjem, men ikke kan ses på skærmen under træningen. Dermed undgår deltagerne unødvendige forstyrrelser af træningen, ligesom det italesættes at træningssituationen skal være "et fortroligt rum". Husk også at "låse" videomøderummet, når alle er "inde".

Når selve online-træningen begynder, skal fysioterapeuten have informationer om patientens telefonnummer og adresse samt nummeret på en pårørende, hjemmeplejen, en nabo eller andre lige ved hånden, så det er let af ringe efter hjælp, hvis patienten bliver dårlig eller utryg/bange. Hav også nummer klar på lægehjælp i patientens nærområde.

Rammesæt fra starten af træningen, at det er vigtig, at patienten straks fortæller det, hvis han eller hun begynder at føle ubehag under træningen (åndenød, svimmelhed, kvalme, øgede smerter eller anden ubehag i forbindelse med træningen). Vær også opmærksom på at spørge ind til dette undervejs i træningen.

Patienterne fører træningsdagbog. Inden hver træning følges ofte op på, om de har fået udført træning/ skrevet i træningsdagbogen, så patienterne kan følge egen udvikling undervejs.

Nogle patienter med KOL måler undervejs iltmætningen i blodet for at sikre, at træningen ikke bliver for belastende.

Indlæg pauser under selve træningen. Spørg ind til, om patienten stadig kan "få vejret" eller hvor forpustet han/hun føler sig, om der fx er flere smerter end normalt.

På Regionshospitalet Horsens anvendes Borg CR10 - skala til at vurdere intensiteten af dyspnø (åndenød) eller anstrengelse.

Tilpas træningen individuelt
Gør det legitimt at "afbryde træningen". Fortæl patienterne, at det er vigtigt, at de gør opmærksom på, hvis de har behov for en lille pause undervejs. I hvor høj grad der er behov for at indlægge pauser under træningen afhænger af målgruppen for træningen, træningens længde og belastning mm.

Husk at graduere træningen undervejs
Hav på forhånd tænkt pro- eller regrediering af diverse øvelser, så det ikke stjæler for meget fokus under træningen. Modsat fysiske træningshold, stopper patienterne på teletræning ofte med at træne, når en enkelt patient får individuel vejledning i en øvelse.

Følg op efter træningen. På Regionshospitalet i Horsens er der et tæt tværfagligt samarbejde omkring patientens træningsforløb bl.a. mellem fysio- og ergoterapeuterne.

Det er vigtigt at give feedback på de individuelle målsætninger og udviklingspunkter for patienterne efter træning, da denne snak ellers vil stjæle for megen tid under træningen.

Undervejs i træningsforløbet tilbydes patienten individuel videokonsultaion ved ergoterapeuten. Her følges der op på den træning, som fysioterapeuten tilbyder.

Ergoterapeuten spørger fx ind til, hvordan seneste træning er gået. Var der noget, som var for hårdt? Hvis patienten f.eks. fortæller, at træningen var så hård, at det var hæmmende for dagligdags gøremål i flere dage, videregives informationen til fysioterapeuten. Dermed er der ved næste træning opmærksomhed på, at træningsintensiteten måske skal justeres for den pågældende patient.

Når forløbet afsluttes, kan det være en god idé at evaluere træningen sammen med patienten. Input bruges til at justere og forbedre træningskonceptet.

På Regionshospitalet i Horsens udføres en slut-test for at evaluere fremskridt sammenlignet med starttesten. Vær opmærksom på, at der vil være en vis unøjagtighed, hvis testene udføres over skærm, i form af forsinkelser på lyd/ billede. Når testeren fx siger ”Start” - går der lidt før patienten hører dette, og igen lidt tid, før testeren registrerer at patienten sætter i gang.