Den enkelte borger skal støttes i, hvordan han eller hun bedst kan tage vare på egen sundhed og sygdom. Begreberne patient empowerment og patientinvolvering handler bl.a. om, at borgerne i højere grad får øget indsigt i eget helbred, og gradvist kan tage mere ansvar i forhold til at fremme eget helbred. Telemedicin giver mulighed for et tæt samspil med patienten, hvor han/hun får en mere aktiv rolle. Her på siderne ridser vi nogle overvejelser op, som du med fordel kan forholde dig til, før du indfører telemedicin. 

Vurdér den enkelte patients ressourcer

I processen med at give patienterne mere ansvar, bør vi forholde os til, om patienternes selvbestemmelse reelt bliver styrket eller udfordret, når telemedicin bliver en del af deres liv, hjem og privatsfære.

• Hvilket ansvar følger med opgaven, og har alle de rette forudsætninger?
• Har patienten ret til at fravælge telemedicinen?
• Og hvad er i givet fald alternativet?

Vi skal med andre ord se på den enkelte patients forudsætninger for og udbytte ved at blive behandlet med støtte fra en telemedicinsk løsning. 

Har du en handleplan, hvis borgeren "slukker for" sin telemedicin?

Når man tidligere blev udskrevet fra hospitalet, var man erklæret rask. Nu skal man i højere grad ”blive rask derhjemme’” eller leve hjemme med en kronisk sygdom. Hospitalet bliver lukket ind i borgerens privatliv via de telemedicinske løsninger. Og borgere, der har en kronisk sygdom, kan hele tiden overvåge deres eget helbred fx gennem blodtryk, vægt og eksempelvis lungekapacitet. Derfor kan vi med fordel overveje:

• Føler borgerne sig mere raske eller syge af det telemedicinske tiltag?
• Hvordan skal vi agere, hvis en borger vælger at ”slukke” for sin telemedicin og behandling?
• Er der en særlig plan for opfølgning på sårbare borgere?

Stiller vi os selv sådanne spørgsmål, før vi går i gang, har vi større mulighed for at skabe en telemedicinsk succes. Spørgsmålene kan hjælpe os til at tage højde for den enkelte borgers situation, evner og parathed til telemedicin.