Ferielukning i sekretariatet
Sekretariatet holder ferielukket i uge 29, 30 og 31.

Der vil kunne fås generelle oplysninger om anmeldelse på komitéernes hjemmeside

Det første møde efter ferien er den 21. august 2008. Der er deadline for indsendelse af projekter den 7. august 2008.

Vederlag eller andre ydelser til frivillige forsøgspersoner
Den Centrale Videnskabsetiske Komité har lavet et nyt appendiks 6 om vederlag og andre ydelser til frivillige forsøgspersoner.

Appendikset oplister 4 typer af vederlag

  1. Kompensation for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
  2. Kompensation for dokumenterede transportudgifter
  3. Ulempegodtgørelse
  4. Andre ydelser

Der er opstillet klare retningslinier for, hvilke typer af forsøgspersoner, der kan modtage de forskellige ydelser.

Du kan se appendikset til vejledningen her  

Vejledningen er blevet opdateret
"Vejledning om anmeldelse m.v. af et biomedicinsk forskningsprojekt til det videnskabsetiske komitésystem" er blevet opdateret den 25. april 2008 og den 23. maj 2008. Vejledningen finder du her  

De væsentligste ændringer/præciseringer omhandler følgende:

  • Forskningsbiobanker - hvornår er der tale om opbevaring af biologisk materiale?
  • Forskning i anonymt biologisk materiale skal anmeldes
  • Der er indsat et afsnit om protokollens statistikafsnit
  • Anvendelse af oplysninger fra patientjournaler i et forskningsprojekt skal beskrives i protokollen
  • Vejledningen er vedhæftet nye standardsamtykkeerklæringer (S1-S12), jf. nedenfor
  • Vejledningen er vedhæftet nye retningslinier for vederlag eller andre ydelser til frivillige forsøgspersoner. Retningslinierne er vedhæftet vejledningen som appendiks 6.

Nye standardsamtykkeerklæringer
Den Centrale Videnskabsetiske Komité (CVK) har udarbejdet nye standardsamtykkeerklæringer (S1-S12). Du kan se de nye samtykkeerklæringer her 

Det er muligt at indtaste enkelte oplysninger (projekttitel, forsøgspersonernes navn, og eventuel projektidentifikation) elektronisk i samtykkeerklæringerne. Efter indtastning kan samtykkeerklæringen gemmes på egen computer.

Ny fortolkning af reglerne om underskrift på samtykkeerklæringen
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 806 af 12. juli 2004 om information og samtykke ved inddragelse af forsøgspersoner i biomedicinske forskningsprojekter § 4, stk. 4, at den forsøgsansvarlige senest i forbindelse med indhentelse af samtykke skal attestere, at der er givet mundtlig og skriftlig information. Dette ha hidtil været fortolket således, at denne underskrift skulle gives af den informerende sndhedsperson.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i foråret 2008 præciseret, at det skal være den forsøgsansvarlige selv, der skriver under.

Såfremt der er flere sites i et studie, skal det være den øverste ansvarlige for studiet på sitet, der skriver under.

Hvis der ikke er sammenfald mellem den informerende sundhedsperson og den forsøgsansvarlige, anbefaler komitéen, at der laves plads til to underskrifter: én fra den informerende sundhedsperson og én fra den forsøgsansvarlige.

Ny tjekliste
Sekretariatet har revideret tjeklisten i henhold til den nye vejledning. Den nye tjekliste kan downloades her