Om Health Connect

Forskningsprogrammet Health Connect er støttet af strategiske forskningsmidler fra Region Midtjylland og består af otte projekter.

  1. Let og lige adgang til digitale PRO løsninger for ældre patienter med kræft
  2. Kontrol uden fremmøde til patienter med muskelgigt
  3. Digital støtte til patienter med bipolar lidelse
  4. Digital patientundervisning til patienter med leddegigt
  5. Sundhedsøkonomisk analyse af hjemmemonitorering
  6. Forbedring af patientforløb gennem digitale løsninger til patienter med migræne
  7. Klinikeres erfaring med PRO i digitale patientforløb
  8. Patientinvolvering i udviklingen af digitale interventioner

Formål

Formålet med forskningsprogrammet er at udvikle, evaluere og implementere brugerstyrede, digitale løsninger.

Løsningerne baseres på patientinvolvering og en patientcentreret strategi, så de kan tilpasses klinisk praksis og samtidig tager højde for individuelle behov og digitale kompetencer.

Baggrund

Med flere ældre og multisyge borgere og stigende krav til sundhedsvæsenet er der behov for effektive, patientcentrerede og sammenhængende forløb.

Digitale sundhedsløsninger kan understøtte netop det ved at give rettidig information, præcis vejledning og mulighed for aktiv patientinddragelse fx gennem patientrapporterede oplysninger (PRO).

Men digitalisering kan også skabe ulighed. Ikke alle borgere føler sig trygge ved digitale forløb, og nogle har svært ved at deltage.

Derfor udvikles løsningerne i dette forskningsprogram med afsæt i patienternes forskellige behov og digitale kompetencer.

Finansiering

Forskningsprogrammet er støttet af strategiske forskningsmidler fra Region Midtjylland. 

Kontakt

Vil du vide mere om forskningsprogrammet, kan du kontakte Annette De Thurah på annethur@rm.dk.