Unge og pårørende
Et ungementorforløb er til dig i alderen 15-30 år +/- med erhvervet hjerneskade eller langvarige følger efter hjernerystelse og dit netværk.
Hvad er et ungementorforløb?
Et ungementorforløb er til dig i alderen 15-30 år +/- med erhvervet hjerneskade eller langvarige følger efter hjernerystelse og dit netværk.
- Et kontinuerligt og fleksibelt forløb med dig, der intensiveres efter behov
- Neurofaglig viden og sparring i de livssammenhænge, som du færdes i på tværs af sektorer og kommunale afdelinger
- Facilitering af samtaler med dig og dit personlige og professionelle netværk, fx åbne dialogiske netværkssamtaler
- Facilitering af samtaler til ligesindede (unge og pårørende) på tværs af kommunegrænser
Samarbejdet mellem dig og ungementor tager som udgangspunkt 1 år. Vi mødes i det omfang, du har brug for og som er muligt for os, men vi har typisk tættere kontakt i perioder med store livsomvæltninger, fx i forbindelse med flytning, at få et barn eller opstart af uddannelse og job.
Vi aftaler løbende indhold, sted og hyppighed af kontakt. Der er fokus på at opbygge en tryg relation og at forholde os til de ressourcer og udfordringer, som du og dit netværk oplever i jeres nuværende situation.
Hvad er formålet med et forløb?
Et ungementorforløb har til formål at støtte dig og dit netværk i at håndtere de ændrede livsvilkår og fremme din trivsel og selvstændighed.
Du kan møde andre unge i lignende situation, ligesom det er tilfældet for dine pårørende. Det kan være betydningsfuldt at kunne spejle sig i andre, og det kan sætte dit eget liv i perspektiv.
Hvordan bliver jeg henvist?
Kontakt din kommunes hjerneskadekoordinator for at høre mere om dine muligheder for et ungementorforløb.
Find hjerneskadekoordinatorerne i din kommune:
Kontakt ungementorerne direkte for at høre mere om ungementorforløb.
Min ødelagte hjerne
DR viser i dokumentaren "Min ødelagte hjerne", hvordan det er at få vendt sit liv op og ned på sit liv, når man lever med en erhvervet hjerneskade.
Dokumentaren følger over fire afsnit udvalgte patienter fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der har haft et rehabiliteringsforløb. Optagelserne er blandt andet foregået på Sengeafsnit 2, 5 og 10.
I serien kommer du helt tæt på patienterne og deres pårørende og det liv, de skal finde mening i efter at være blevet ramt af en hjerneskade. Serien følger både patienterne i deres rehabilitering på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og i hjemmet både før og efter skaden.
Seerne får indblik i, hvordan en hjerneskade kan opstå, hvor omfangsrig og livsomvæltende en hjerneskade kan være, og hvordan hjerneskade påvirker hele familien.
Kontakt



