Læs eksempler på forskellige opgaver, der bliver varetaget af Center for Telemedicin.
Opgaveeksempler
Vi samler og deler aktuel viden om, hvad der sker på det telemedicinske område - både når det handler om det strategiske, det politiske arbejde og om udbredelsen af telemedicinske løsninger.
Vi informerer om telemedicin gennem nyhedsbreve og via workshops og konferencer.
Derudover faciliterer vi netværk om telemedicin – fx netværk om internetbehandling med guidede selvhjælpsprogrammer og netværk om telemedicin til borgere med KOL.
Vi laver værktøjer om telemedicin til sundhedspersoner. Det kan fx være gode råd om at udvikle sundhedsapps, gode råd om videokonsultationer, tips til fondsansøgninger eller gode råd til implementering i stor skala. Find dem under værktøjer og viden
Vi afdækker også lovgivningsmæssige krav til telemedicin sammen med juridisk kontor. Du kan fx se en FAQ under Jura og Telemedicin
Vi deler viden om designprocesser (metoder) og user experience.
Vi kan hjælpe med at styre designprocessen for dit projekt, så du får udviklet det rigtige første gang.
Vi tilbyder at drive designprocesser (fx workshops), hvor du kan få hjælp til at afdække dine behov og til at lave prototyper, før du eller leverandøren programmerer en telemedicinsk løsning.
Du kan også få hjælp til at optimere designet af en eksisterende telemedicinsk løsning.
Vi driver større telemedicinske programmer og lægger stor vægt på lokal forankring hos de sundhedsfaglige, som skal bruge løsningerne
Vi samarbejder med MedCom om at modne det nationale videoknudepunkt til videokonsultationer
Vi samarbejder med Fælles Service Center for Telesundhed om at etablere fælles support og logistik til telemedicinske løsninger
Vi samarbejder med Indkøb og medico-teknik om større telemedicinske udbud (Metode-viden og kontakter).
Vi rådgiver, i samarbejde med den øvrige del af It-udvikling, om hvilken vej du eller din leverandør skal gå, for at en løsning på sigt kan blive en del af den ordinære drift.
Vi er med til at udarbejde nationale kravspecifikationer på telemedicinske løsninger sammen med brugerne.
Vi samarbejder med lokale og nationale drifts- og udviklingsmiljøer om at etablere microservices (it-byggeklodser) og telemedicinske løsninger.