Studerende og praktikanter

Vi tager også gerne imod dygtige praktikanter, der arbejder selvstændigt, kan tænke innovativt og som brænder for det de laver. Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundhedsområdet og gerne den nyeste forskning inden for telemedicin.

Projekt- eller specialesamarbejde

Området telemedicin er i rivende udvikling, og byder derfor på mange interessante opgaveemner. Et projekt- eller specialesamarbejde med Center for Telemedicin vil give dig mulighed for at dykke ned i et eller flere af de konkrete udfordringer, som den regionale sundhedssektor dagligt prøver at håndtere.

Før du kontakter os

Før du skriver til os, er det er fordel for begge parter, at du har gjort dig nogle indledende overvejelser om opgaven. Hvis du ønsker at indgå i et projekt- eller specialesamarbejde, skal du derfor sende os en beskrivelse, der skal indeholde:

Opgaveemne

Hvad er emnet for din opgave, og hvad er den overordnede problemformulering?

Data og metode

Hvad er formalia og tidshorisont for opgaven? Hvilken slags data forventer du at bruge? Hvilke metodeovervejelser har du gjort dig?

Din motivation

Hvordan vil du gribe opgaven an, og hvilke forventninger har du til opgaveskrivningen?

Værdi for sundhedsvæsenet?

Hvad vil vi få ud af samarbejdet med dig? Vi prioriterer højt, at du tør tilføje ny viden og udfordre den nuværende praksis i sundhedssektoren. Vil du give os konkrete anbefalinger eller ny viden om emnet? Kan din opgave være med til at "løfte" sundhedsvæsenet?

Formidling af kontakter

Et projekt- eller specialesamarbejde kan foregå i samarbejde med en relevant afdeling på et hospital eller i en kommune, som er i gang med et konkret projekt inden for telemedicin. Center for Telemedicin kan formidle kontakten til relevante opdragsgivere.

Send os en beskrivelse på mail, og så hører du fra os.

Praktik hos Center for Telemedicin

Vi tager jævnligt studerende i praktik. Du kan fx komme til at arbejde med:

  • konferencer og workshops om telemedicin
  • bidrage til at understøtte lokal implementering af store telemedicinske satsninger i samarbejde med andre kolleger her i centeret
  • foretage analyse- eller feltarbejde mm. afhængigt af vores aktuelle behov.

Du er velkommen til at sende os en ansøgning. Du kan også læse om en tidligere praktikants erfaringer nedenfor.

Helenes erfaringer fra praktik hos os

"Som praktikant hos Center for Telemedicin blev jeg en del af et lille og dynamisk team med vidt forskellige fagligheder og kompetencer. Centeret har mange bolde i luften, og jeg oplevede derfor, at der var rig mulighed for at få ansvar for egne opgaver. Jeg fik blandt andet lov til at prøve kræfter med udvikling og test af et projektevalueringsredskab samt planlægningen af en mini-konference.

Mit praktikforløb har forbedret mine kommunikations og samarbejdsevner. Jeg har fået et indblik i, hvad det vil sige, at arbejde i en politisk ledet organisation, og er blevet klogere på, hvordan jeg kan bruge min ellers meget teoretiske uddannelse i praksis."

Kontakt

Center for Telemedicin

Olof Palmes Allé 36
8200 Aarhus N
Skriv til centeret