Testpatienterne oplever, at deres digitale registreringer bliver brugt af klinikerne. Det giver bedre muligheder for dialog under konsultationen. Flere oplever også, at klinikere ved telefonisk henvendelse kan bruge de digitale registreringer til at understøtte samtalen.
Klinikerne oplever parallelt, at beslutningsstøtteredskabet gør eller vil gøre det lettere for dem at forberede sig til en patientsamtaler og konsultation. Klinikerne er tilfredse med den kliniske brugergrænseflade, som de beskriver som nem at bruge.
Med denne visning får klinikerne et bedre overblik over medicinindtag, behandling og blødninger. Det giver dem også et bedre overblik over den individuelle patient. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at flere testpatienter har fået reguleret deres medicindosis efter dialog med en kliniker, fordi klinikeren har haft bedre muligheder for at vurdere korrekt dosis med det nye beslutningsstøtteredskab.
Testpatienterne oplever dialogen med klinikerne som forståelig og brugbar. Deres egne ønsker og behov inddrages, og de oplever, at de forskellige klinikere, de møder, har et ensartet og retvisende kendskab til deres sygdom og hjemmebehandling.
En fjerdedel af testpatienterne ønsker mere viden fx i forhold til effekt og muligheder i behandlingen, medicindosering ifm. behandlingskomplikationer, samt viden om behandlingsmønstre og genoptræning.
Det er ikke muligt på baggrund af spørgeskemadata at vurdere, om klinikerne har oplevet en reel forbedring i deres muligheder for at tilrettelægge behandlingen efter individuelle behov, støtte patienters adhærens eller have en retvisende dialog vha. beslutningsstøtteredskabet.
Testpatienternes oplevelser og vurderinger indikerer dog, at beslutningsstøtteredskabet har gode potentialer til at optimere behandling, tilrettelægge individuel behandling, samt støtte adhærens og dialog på baggrund af tidstro data. De interviewede klinikere opfatter ligeledes beslutningsstøtteredskabet som lovende til dette formål.
