Hjemmemonitorering af gravide med komplikationer
Nu i daglig drift
Erfaringen stammer fra et pilotprojekt (Teleskejby) i 2011 og siden hen fra KIH-projektet (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering) i 2012-14.
I dag er telemedicinsk selv- og hjemmemonitorering blevet en del af den daglige drift i afdelingen, hvor gravide med komplikationer tilbydes hjemmemonitorering i stedet for indlæggelse eller hyppig ambulant kontrol.
Store gevinster
Både patienter og personale er meget tilfredse med telemedicinsk hjemmemonitorering, der i KIH-projektet viste at medføre over 70% ressourcebesparelse i personaletimer, sammenlignet med indlæggelse
Under implementering i drift er det lykkedes at reducere antallet af senge til gravide med komplikationer med 44%.
Læs om telemedicin i daglig drift til gravide
Hvem deltog i KIH projektet?
Deltagerne i KIH projektet var gravide med svangerskabsforgiftning, for tidlig vandafgang eller diabetes (både type 1 og type 2 diabetes samt insulinkrævende gestationel diabetes (svangerskabsdiabetes).
Inkluderede:
- 58 gravide med diabetes. Desuden var der en kontrolgruppe på 37 patienter
- 31 patienter med risiko for svangerskabsforgiftning
- 12 gravide med for tidlig vandafgang (PPROM)
I alt deltog 112 gravide i delprojektet.