Færre ambulante kontroller
Derfor bliver gravide, som sjældent målte blodsukker før graviditeten, pludselig nødt til at følge deres blodsukker nøje igen.
En dårligt reguleret diabetes under graviditeten giver større risiko for skader på fostret og for tidlig fødsel. Desuden er der øget risiko for svangerskabsforgiftning. Derfor bliver gravide med diabetes tilbudt en række ekstra kontroller i svangreambulatoriet. Kontrollerne er tidskrævende pga. lange ventetider. Desuden har Aarhus Universitetshospital landsdelsfunktion. Derfor bruger mange af de gravide lang tid på transport til og fra hospitalet.
Ved hjemmemonitorering undgår patienten en del af de ambulante kontroller. Desuden bliver de resterende kontroller kortere, da de fleste målinger kan foretages hjemme.
Den gravide måler:
- Blodsukker
- Blodtryk og puls
- Vægt
- Urinprøve (urinstiks)
- Hjertelydsregistrering af barn
- Blodprøve (HbA1c)
- og udfylder spørgeskema om almen tilstand og behov for insulin.
Målingerne suppleres med telefonkonsultationer med en mediciner og fortsatte kontroller i svangreambulatoriet.