Når kommuner og regioner bruger 'pleje.net' fra Dansk Telemedicin, skal der foreligge en databehandleraftale. Hvis I ikke allerede har indgået en databehandleraftale, kan I hente en skabelon her

Udfyld skabelonen og send den til Dansk Telemedicin til underskrift. Det kan være en god idé at tjekke med din IT afdeling, om I bruger en anden standard eller skabelon til databehandleraftaler lokalt hos jer.

Påfør Dansk Telemedicin som databehandler på kommunen/regionens anmeldelse til datatilsynet. Ved behandling af personfølsomme oplysninger har regioner og kommuner (udover databehandleraftalen) generelt en forpligtigelse til at indsende en anmeldelse til datatilsynet. Denne anmeldelse er formegentlig sket de fleste steder. Dansk Telemedicin bør her anføres som databehandler på kommunen og regionens anmeldelse jf. nedenstående formulering fra Dansk Telemedicin.

"Det er ikke de enkelte registre eller IT-systemer, men derimod behandling af personoplysninger, der skal anmeldes. En anmeldelse skal udformes som en generel beskrivelse af myndighedens sagsgange på det bestemte sagsområde. Myndigheden behøver derfor alene én anmeldelse på et område, selv om der benyttes mere end ét IT-system. Hvis myndigheden benytter systemer, der bevirker, at oplysningerne fx bliver lagret på en server hos en IT-leverandør, skal leverandørerne anføres som databehandlere på anmeldelsesblanketten"

Dansk telemedicin som databehandler

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Dansk Telemedicin A/S