Her på siden finder du et par gode råd til, hvordan du kan lave en dækkende klinisk beskrivelse af sår i Pleje.net.
Rådene er udarbejdet af Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune, der har arbejdet med telemedicinsk sårvurdering over en længere periode.
Hvad skal en god klinisk beskrivelse af et sår indeholde?
Beskriv status på såret
Status quo, fremgang, stagnation eller forværring?
Beskriv aktuel behandling, skiftefrekvens, evt. problemstillinger og patientens almentilstand.
Smerter
Smertescoring (VAS) og ændring i smerte intensitet?
Omgivende hud
Normal, rødme, skælsætning, kløe? Væskende hud samt maceration (rød, hvid)?
Infektionstegn
Rødme og varme af hud fra sårkant og i huden omkring såret? Tiltagende ødem, smerte eller sekretion. Feber?
Sårbund
Granulationsvæv (rød), fibrin (gul), nekrose (gul/sort)? Er belægningen blød/ løs eller mere fastsiddende? Problemer med at oprense/debridere sårbunden?
Sekretion
Farve og mængde (let, moderat, meget).
Sårkanter
Farve, maceration (rød/hvid)
Ødem
Ingen, let, moderat, svær?
Når en god beskrivelse af såret følges ad med løbende billeddokumentation, giver det gode vilkår for at justere og optimere behandlingen af selv komplicerede sår via telemedicin.