Her kan du læse gode råd til, hvordan du tager gode digitale billeder til dokumentation i Pleje.net
Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune har i fællesskab udarbejdet denne korte vejledning, så det er nemmere at tage gode fotos af sår til telemedicinsk sårvurdering.
Tag dit foto ens hver gang
Billeder af det enkelte sår skal tages med samme afstand, med samme vinkel og belysning fra gang til gang.
Du skal notere hvordan billedet er taget i journal-teksten, når du har taget det første billede. Dermed kan billederne bedre sammenlignes over tid.
Mål såret
Brug lineal eller 5 cm ”post it” som du anbringer ved siden af såret. Notér dato og skriv, hvor såret sidder.
Tag evt. et oversigtsbillede.
Kamera
Mindst 2 megapixels
Baggrund
Brug en neutral baggrund.
Benyt evt. et stykke neutralt stof som underlag
Afstand til såret
25-40 cm fra såret
Vinkel
Billedet tages vinkelret på såret
Et fif: hvis der kommer refleksion fra sårbunden, kan kameraet vinkles en smule væk fra at være vinkelret på såret.
Fokus
Kameraet skal fokusere og dette gøres automatisk
Blitz
Tag to billeder - et med blitz og et uden.
Et fif: hvis der kommer refleksion fra sårbunden, kan sårbunden aftørres umiddelbart før fotografering, undgå stærkt lampelys direkte på sår/hud
Overfør herefter billedet til Pleje.net efter vejledningen.
OBS. I tilfælde med meget store og ikke-plane sår, skal der tages billeder OG foretages optegning af sår på plastik pose. Der tages billede af dette på hvid baggrund MED lineal.